Koncentrationslejr/kz-lejr

Generelt: Koncentrationslejr, (ty: Konzentrationslager), ofte forkortet kz-lejr, er en lejr, hvor et regime eller en krigsførende magt uden forudgående dom eller tidsbegrænsning internerer modstandere eller civile personer, der anses for fjendtlige.

Tyske kz-lejre: Startede i de første måneder efter Hitlers og nazisternes magtovertagelse som "vilde" kz-lejre, hvor SA uden egentlig organisering internerede "fjender" af regimet. Fra og med 1934 blev de fleste koncentrationslejre lagt under SS og organiseret effektivt af SS-officeren Theodor Eicke, der var den første lejrkommandant i regimets første officielle kz-lejr, Dachau (1933). De første fanger i kz-lejrene var politiske modstandere af regimet ­ siden blev homoseksuelle, jøder, sigøjnere og alle andre uønskede elementer i det tyske samfund interneret.

Historisk: Koncentrationslejre var ikke en tysk opfindelse. Fx oprettede briterne under Boerkrigen i Sydafrika (1899-1902) i 1901 koncentrationslejre (concentration camps), hvor mere end 20.000 mistede livet under kummerlige forhold. Og i det bolsjevistiske styre i Rusland efter Oktoberrevolutionen i 1917 interneredes politiske modstandere i tvangsarbejdslejre. Desuden oprettede Sovjetunionen i perioden 1930-56 det berygtede Gulag-system af lejre (Centralstyrelsen for Forbedrings- og Arbejdslejre), hvor millioner af mennesker mistede livet.
Kilde: Den Store Danske Encyclopædi