Udryddelseslejr

(ty. Vernichtungslager, eng. extermination camp)

Udryddelseslejre var lejre oprettede af nazisterne med det ene formål at massedræbe jøder. Fra 1941 oprettedes i alt seks udryddelseslejre på polsk jord: Chelmno, Belzec, Sobibor, Treblinka, Auschwitz og Majdanek. Yderligere to udryddelseslejre har man nu kendskab til: Maly Trostinets (Hviderusland) og Jungfernhof (Letland). Auschwitz og Majdanek virkede endvidere som koncentrations-, krigsfange og arbejdslejre ved siden af deres funktion som udryddelseslejre.

Det primære formål med udryddelseslejrene var at udrydde den polske jødiske befolkning, hvilket blev systematiseret i 1942 med "Aktion Reinhard" og opførelsen af udryddelseslejrene Belzec, Sobibor og Treblinka. Over 1,7 millioner jøder er skønnet drabt som følge af "Aktion Reinhard". Den største udryddelseslejr var dog Auschwitz-Birkenau, hvor ca. 1 million jøder mistede livet.

Fra og med marts 1943, da den tyske Wehrmacht trak sig tilbage pga. den sovjetiske offensiv, forsøgte SS at skjule deres forbrydelse. Det skete først og fremmest ved at grave ligene op fra massegravene og brænde dem.

Alt i alt er det anslået, at 3 millioner jøder mistede livet i disse udryddelseslejre, hvilket svarer til halvdelen af de seks millioner jøder, der blev myrdet under Anden Verdenskrig. Titusindvis af sigøjnere og sovjetiske krigsfanger mistede ligeledes livet i udryddelseslejrene.