13 spørgsmål og svar om Holocaust

1. Hvad var Holocaust?

Holocaust er blevet den foretrukne betegnelse for nazisternes systematiske folkemord på omkring 6 millioner jøder under 2. Verdenskrig. Selv anvendte nazisterne eufemismen "den endelige løsning på det jødiske spørgsmål", mens Shoah er den nutidige jødisk-hebraiske betegnelse for "katastrofen".

Denne undervisningsressource anvender ordet Holocaust (med stort H) om de over 6 millioner jødiske ofre og de 100.000-200.000 sigøjnere, der blev forfulgt og myrdet som led i nazisternes racepolitik. Andre berørte grupper af nazisternes forfølgelsespolitik: sovjetiske krigsfanger, russere, slavere, homoseksuelle, Jehovas Vidner, socialdemokrater, kommunister, partisaner, polsk intelligentsia og øvrige uønskede grupper. Omkring 200.000 psykisk og fysisk tyske handicappede blev likvideret (T4-aktionen) som led i nazisternes racehygiejne-politik.

2. Hvornår foregik Holocaust?

Fra juni 1941 til maj 1945 begik nazisterne folkemord på 6 millioner europæiske jøder. Startende med massenedskydninger af ca. 1,5 millioner jøder på Østfronten i Sovjetunionen og Østeuropa efter invasionen af Sovjet d. 22 juni 1941, til at hele 3 millioner jøder blev ofre i de seks udryddelseslejre i det tysk besatte Polen. Ca. 1,5 millioner jøder blev ofre for levevilkårene i ghettoerne, kz-lejrene og tilfældige nedskydninger.

3. Hvorfor blev jøderne udsat for forfølgelse?

4. Hvorfor blev jøderne dræbt og søgt udryddet?

Svaret på dette spørgsmål er meget omdiskuteret blandt historikere. Nogle har hævdet, at Hitler altid havde haft til hensigt at udrydde jøderne, mens andre har set massedrabene som resultatet af en lang og snoet proces, hvor nazisternes jødepolitik blev mere og mere radikal.

Jødernes tilstedeværelse i de tyskbesatte dele af Europa blev opfattet som et problem og en stor irritation for den nazistiske top og især af Hitler selv. Jøderne skulle helst forsvinde fra jordens overflade for at nazisterne kunne nå målet: et jødefrit Stortyskland. Forskellige løsningsmodeller blev forsøgt: frivillig emigration, tvungen emigration, samt forskellige deportationsplaner. Der var tale om at sende alle jøderne østpå, først til Østpolen, senere til Sibirien. Der var sågar seriøse planer fremme om at deportere alle de europæiske jøder til Madagascar ud for Afrikas østkyst.

Alle disse planer måtte imidlertid opgives på grund af krigen. Samtidig hermed havde nazisterne gjort sig deres første erfaringer med systematisk massedrab i form af den såkaldte eutanasi-aktion, hvor fysisk og psykisk handicappede blev myrdet af staten. Der var således sket en overskridelse af en vigtig psykologisk barriere. En anden sådan psykologisk barriere blev overskredet med starten på tyskernes ekstremt brutale tilintetgørelseskrig mod Sovjetunionen i juni 1941. Alle normale konventioner for krigsførelse blev droppet ved dette endelige opgør med jødebolsjevismen.

Resultatet af frustrationerne med de fejlslagne deportationsplaner, af erfaringerne fra eutanasi-aktionerne, af krigen mod Sovjetunionen samt ikke mindst ønsket om en 'endelig løsning på jødespørgsmålet' førte dermed til systematisk massedrab på omkring 6 millioner jøder.

5. Hvad er en jøde?

At definere, hvad en jøde er, er lige svært som at definere, hvad en dansker er, en svensker er, etc. Man kan vælge at sige, at en person som hører til el. stammer fra det semitiske folk, der i oldtiden levede i Palæstina, er jøde. Eller man kan definere en jøde mht. om personen bekender sig til den jødiske tro. I alle tilfælde er det en næsten umulig opgave. Alle kan ansøge om at konvertere til jødedommen. I dag bor jøder dels i staten Israel, dels i andre lande verden over.

6. Hvad var en jøde ifølge nazisterne?

Med vedtagelsen af Nürnberg-racelovene i 1935 blev definitionen af en jøde i det nazistiske regime lovmæssigt forankret.

Definitionen medførte at en jøde blev defineret som en race gennem "blodet" - og ikke på baggrund af religion og tro. Havde en person mindst tre bedsteforældre, der var jøder, så var personen racemæssigt også en jøde, erklærede nazisterne. En person var "halvjøde", hvis personen havde to jødiske bedsteforældre - på tysk Mischlinge ersten Grades. Havde personen "kun" én jødisk bedsteforælder, var personen "kvartjøde". I realiteten blev kvartjøder næsten ikke berørt af nazisternes forfølgelse, mens både hel- og halvjøder blev underkastet de uhyrlige nazistiske jødeforfølgelser.

7. Hvem var nazisterne?

"Nazi" er en forkortelse af "Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei", NSDAP, det nazistiske parti stiftet i 1920 af bl.a. arbejdsløse tyske krigsveteraner fra 1. Verdenskrig. Adolf Hitler var partiets øverste, og under hans ledelse blev partiet magtfuldt ved de tyske valg i begyndelsen af 1930'erne. Nazi-partiet var et yderligtgående højreradikalt parti, der var antikommunistisk, antisemitisk, racistisk, nationalistisk, imperialistisk og militaristisk.

I 1933 kom nazisterne til magten i Tyskland. I første omgang dog "kun" som koalitionspartner med det tysknaltionale folkeparti, DNVP, hvor Hitler blev udnævnt som kansler 30. januar. Men med Fuldmagtloven 24. marts 1933 sattes det parlamentariske system ud af drift, og nazisterne sad herefter på magten indtil nederlaget i Anden Verdenskrig 1945. Nazisterne promoverede Tyskland som højerestående i forhold til andre nationer, og lovede befolkningen at genopbygge Tysklands storslåethed. Nazisterne anvendte biologisk pseudovidenskab til at proklamere den ariske (tyske) races overlegenhed i forhold til alle andre underliggende racer - især i forhold til den jødiske race.

8. Hvor mange jøder myrdedes under Holocaust?

Det er umuligt at anslå præcist hvor mange, der blev ofre for nazisternes massemord. Historikere og statistikere anslår at mindst 6 millioner jøder fra hele Europa blev slået ihjel af nazisterne. De fleste var fra Polen og Sovjetunionen.

9. Hvordan blev ofrene dræbt?

Efter invasionen af Sovjetunionen d. 22. juni 1941 udførte fire Einsatzgrupper (specialkommandoer) massemord på jøder og sigøjnere i de områder, som den tyske hær invaderede. Massemordene blev udført som massenedskydninger under åben himmel. Ca. 1,5 millioner jøder blev henrettet på denne måde i de tysk besatte områder i Sovjetunionen og Østeuropa. SS, Waffen-SS, det almindelige politi samt hæren medvirkede i de uhyggelige massakrer sammen med lokale sympatisører.

Fra slutningen af 1941 og starten af 1942 påbegyndte nazisterne at dræbe jøderne på en mere "effektiv" og organisieret måde. 6 udryddelseslejre blev etableret i det besatte Polen. Her blev massemord udført på en hidtil uset målestok. I gaskamre og gasvogne blev der systematisk massedræbt 3 millioner jøder. Ofrene blev med tog transporteret til tilintetgørelsescentrene fra det vestlige Europa og fra ghettoer i Østeuropa.

Tre drabsfaktorer er mere ukendte men lige så vigtige at medtage: tvangsarbejde til døde i arbejdslejre samt sult og sygdom i bl.a. ghettoerne. Nazisterne indførte med uhyggelige resultater begrebet ' tilintetgørelse ved arbejde', hvor jøder og andre fanger arbejdede sig til døde for den tyske krigsmaskine. Tusindvis af andre døde af sult, enten i koncentrationslejre eller i de jødiske ghettoer. Endelig døde atter tusindvis af sygdomsepidemier, fx Anne Frank, som blev offer for en tyfus-epidemi i koncentrationslejren Bergen-Belsen i begyndelsen af 1945. Omkring 1,5 millioner jøder døde alt i alt af disse forhold.

10. Hvad betyder Endlösung - den endelige løsning?

Ordet "Endlösung" refererer til nazisternes plan om at fysisk udrydde alle jøder i Europa. 'Endlösung der Judenfrage', løsningen af det jødiske spørgsmål, har dog været diskuteret blandt forskere mht. hvor vidt betegnelsen i hele naziregimets historie dækkede over denne forklaring, eller om Endlösung havde forskelligt indhold på forskellig tid. For eksempel kunne nazisternes forsøg på at fordrive tyske jøder fra midten af 1930'erne være et udslag af "løsningen af det jødiske spørgsmål" på et givent tidspunkt, og selv udryddelsen af jøderne i 1940'erne et andet udslag på et andet og senere tidspunkt.

11. Planlagde nazisterne at myrde jøderne fra starten af deres regime?

Spørgsmålet er et af de sværeste at svare på. Hitler talte og skrev om at udrydde jøderne første gang i 1919, senere i "Mein Kampf" og senere i taler og skrifter. Selv i hans testamente i 1945 skriver han om at udrydde jøderne. Men det er mest sandsynligt, at nazisterne ikke havde en plan om at udrydde jøderne systematisk før 1941. Beslutningen om at udrydde jøderne er højst sandsynligt taget på et tidspunkt i 1941 - måske i forbindelse med invasionen af Sovjet 22. juni 1941, da der herefter blev slagtet og myrdet jøder på en måde, der måtte indbefatte en plan.

12. Hvad var en udryddelseslejr?

En udryddelseslejr (el. tilintetgørelseslejr) var en lejr, der kun var beregnet til én ting: massemord. Der eksisterede 6 udryddelseslejre: Chelmno, Belzec, Sobibor, Treblinka, Auschwitz-Birkenau og Majdanek. De lå alle i det tysk besatte Polen. Auschwitz og Majdanek fungerede også som "almindelige" koncentrations- og arbejdsfangelejre. I alt dræbtes ca. 3 millioner jøder i disse massedrabscentre.

13. Hvad var Wannsee-konferencen?

Konferencen blev afholdt den 20. januar 1942 på opfordring fra SS-officeren Reinhard Heydrich, der var lederen i håndteringen af jødespørgsmålet "den endelige løsning". Mødet resulterede i, at Heydrich fik organiseret udryddelsen af jøderne - anslået 11 millioner jøder. I modsætning til tidligere tiders påstande om, at man på mødet besluttede at udrydde jøder, er de fleste historikere nu enige om, at mødet højst sandsynligt var skueplads for organiseringen af udryddelsen af jøderne - beslutningen var sandsynligvis taget før januar 1942.