Holocaust - hvad, hvem, hvor, hvordan, hvorfor?

Jødisk dreng overgiver sig under Warszawa-opstanden i 1943, USHMM # 26543

Mellem 1941 og 1945 blev mindst 6 millioner jøder og 100.000 - 200.000 sigøjnere ofre for nazisternes racepolitik. Denne ufattelige forbrydelse er blevet benævnt "Holocaust".

Men hvor kommer ordet Holocaust fra? Hvor blev ofrene dræbt? Hvem dræbte dem? Det kan du få svar på her.

Hvad er Holocaust?

Ordet holocaust (fra engelsk) betyder egentlig "brændoffer", og stammer fra latin holocaustum (brændoffer) og græsk holokau(s)ton, holokautoma, af holos 'hel' og kaustos 'brændt'

Holocaust (med enten lille eller stort H) er blevet den foretrukne betegnelse for nazisternes systematiske folkemord på omkring 6 millioner jøder under Anden Verdenskrig. Selv anvendte nazisterne eufemismen "den endelige løsning på det jødiske spørgsmål", mens Shoah er den nutidige jødisk-hebraiske betegnelse for "katastrofen".

Denne undervisningsressource anvender ordet Holocaust (med stort H) om de over 6 millioner jødiske ofre og andre, der blev dræbt som følge af nazisternes "Endlösung"-politik.

Jødiske kvinder masselikvideres af lettisk SD og politi, dec. 1941. USHMM #19124

Ordet Holocaust blev systematisk brugt i forbindelse med 6-dageskrigen i 1967, hvor Israel gik i krig mod fem arabiske lande. Men først i 1978 blev begrebet verdenskendt i forbindelse med en amerikansk tv-serie om folkedrabet. Tv-serien bar titlen "The Holocaust". Der er dog stor diskussion om ordet Holocaust er det rette til at beskrive jødernes skæbne under Anden Verdenskrig.

Nazisternes racepolitik var ikke indsnævret til kun at omfatte jøder. Udover at 6 millioner jøder blev dræbt, blev mellem 100.000-200.000 sigøjnere forfulgt og myrdet som led i nazisternes racepolitik. Andre berørte ikke-ariske befolkningsgrupper var russere og slaver. Desuden blev homoseksuelle, Jehovas Vidner, "asociale" og kronisk kriminelle også forfulgt. Der ud over myrdedes over 200.000 fysisk og mentalt handicappede tyskere i "eutanasi-programmet" (T4-programmet) - et led i nazisternes berygtede racehygiejne-politik.

Karikaturtegning, USHMM #42034

Svaret på dette spørgsmål skal formentlig søges tilbage i historien. Der eksisterede allerede lang tid før nazisterne kom til magten i Tyskland en udbredt antisemitisme i det meste af Europa. Dette var ikke noget specifikt tysk fænomen. Et indgroet had til jøderne findes fx i Martin Luthers skrifter og var en vigtig del af mange kristnes selvopfattelse.

I en mere moderne form blev der i slutningen af 1800-tallet skabt en racistisk-biologisk antisemitisme, hvor jøderne blev opfattet som en 'byld på samfundets krop'. Jøderne blev også i stigende grad opfattet som et egentligt samfundsproblem, der skulle løses, hvis nationen skulle have en lys fremtid.

I Tyskland havde Hitler og nazisterne held til at udskille jøderne fra den øvrige befolkning på trods af, at de tyske jøder var blandt de mest integrerede i Europa. Jødedommen blev også sammenkoblet med kommunismen i 'jødebolsjevismen', hvormed nazisterne kunne identificere jøderne med et af den tyske middelklasses største skræmmebilleder.

b) Hvorfor slog nazisterne jøderne ihjel?

Svaret på dette spørgsmål er meget omdiskuteret blandt historikere. Nogle har hævdet, at Hitler altid havde haft til hensigt at udrydde jøderne, mens andre har set massedrabene som resultatet af en lang og snoet proces, hvor nazisternes jødepolitik blev mere og mere radikal.

Jødernes tilstedeværelse i de tyskbesatte dele af Europa blev opfattet som et problem og en stor irritation. De skulle helst forsvinde fra jordens overflade for at nazisterne kunne nå målet: et jødefrit Stortyskland. Forskellige løsningsmodeller blev forsøgt: frivillig emigration tvungen emigration samt forskellige deportationsplaner. Der var tale om at sende alle jøderne østpå, først til Østpolen, senere til Sibirien. Der var sågar seriøse planer fremme om at deportere alle de europæiske jøder til Madagascar ud for Afrikas østkyst.

Alle disse planer måtte imidlertid opgives på grund af krigen. Samtidig havde nazisterne gjort deres første erfaringer med systematisk massedrab i form af den såkaldte eutanasi-aktion, hvor fysisk og psykisk handicappede blev myrdet af staten. Der var således sket en overskridelse af en vigtig psykologisk barriere. En anden sådan psykologisk barriere blev overskredet med starten på tyskernes ekstremt brutale tilintetgørelseskrig mod Sovjetunionen i juni 1941. Alle normale konventioner for krigsførelse blev droppet ved dette endelige opgør med jødebolsjevismen.

Resultatet af frustrationerne med de fejlslagne deportationsplaner, af erfaringerne fra eutanasi-aktionerne, af krigen mod Sovjetunionen samt ikke mindst ønsket om en 'endelig løsning på jødespørgsmålet' førte dermed til systematisk massedrab på omkring 6 millioner jøder.

Massemordene

Jødiske kvinder venter på at henrettes i Ukraine, okt. 1942. USHMM # 17877

Ofrene for Holocaust døde under vidt forskellige omstændigheder.

En af de grusomste metoder var gasning. Det foregik på industriel vis i de seks såkaldte udryddelseslejre, hvoraf den mest kendte er Auschwitz-Birkenau. I alt krævede udryddelseslejrene ca. 3 millioner jødiske liv.

Henved 1,5 millioner jøder blev skudt ned på brutaleste vis af forskellige nazistiske enheder. Ikke mindst de såkaldte Einsatzgrupper, som opererede bag fronten mod Sovjetunionen, var ansvarlige for massedrab på denne måde. Men også andre enheder fra SS, Waffen-SS, det almindelige politi samt hæren skød mange jøder. Desuden deltog mange lokale fra de østligt besatte områder i Sovjetunionen på eget initiativ til at udføre massehenrettelser på de i disse områder forhadte jøder.

Tre drabs-faktorer er mere ukendte, men lige så vigtige at medtage: tvangsarbejde til døde i arbejdslejre, sult og sygdom. Nazisterne indførte med uhyggelige resultater begrebet 'tilintetgørelse ved arbejde', hvor jøder og andre fanger arbejdede sig til døde for den tyske krigsmaskine. Tusindvis af andre døde af sult, enten i koncentrationslejre eller i de jødiske ghettoer. Endelig døde atter tusindvis af sygdomsepidemier, fx Anne Frank, som blev offer for en tyfus-epidemi i koncentrationslejren Bergen-Belsen i begyndelsen af 1945.

I Sovjetunionen var det de fire SS-Einsatzgrupper - og deres lokale hjælpere - der hærgede bagved østfronten og nedskød ca. 1,5 millioner jøder ved bl.a. massehenrettelser.

I Polen var det det nyoprettede Generalguvernement, der lagde jord til fire af udryddelseslejrene: Belcez, Treblinka, Sobibor og Majdanek. I andre dele af det besatte Polen, Oberschlesien og Warteland, var udryddelses- og koncentrationslejren Auschwitz og udryddelseslejren Chelmno skueplads for massemordene.

Ofrene

Tyske Waffen-SS soldater kigger på, at et medlem af Einsatzgruppen likviderer en ukrainsk jøde. USHMM #64407

I alt 6 millioner jøder og hundrede af tusinder af andre (fortrinsvis sigøjnere) blev ofre for nazisternes racepolitik, "Endlösung".

Omkring 1,5 millioner af ofrene blev dræbt af specielle "dødspatruljer", Einsatzgrupper, i de tysk besatte dele af Sovjetunionen. Omkring 3 millioner jøder blev gasset eller skudt i de seks udryddelseslejre i det besatte Polen. Ca. 1,5 millioner jøder blev henrettet andre steder, de døde i ghettoer af mangel på mad eller arbejdede til døde i kz- eller arbejdsfangelejrene.

Størstedelen af de 6 millioner jøder, der blev dræbt mellem 1941 og 1945, var polske og russiske jøder. Ca. 2,7 millioner polske (90 % af de polske jøder) og ca. 2,1 millioner russiske jøder blev ofre for nazisternes "Endlösungs"-politik. Men alle jøder fra Europas lande blev ramt af den radikale jødeudryddelses-politik. I Danmark nåede de fleste jøder dog at flygte til Sverige i efteråret 1943, inden de blev deporteret - "kun" omkring hundrede danske jøder blev dræbt.

I lighed med de danske og til en vis grad de bulgarske jøder, var de ungarske jøder i lang tid uberørte (i store træk) af den tyske raceudryddelsespolitik.

Men i eftersommeren 1944 blev ca. 440.000 ungarske jøder deporteret direkte ind i flammerne i gaskamrene i Auschwitz II (Birkenau). I alt ca. 550.000 ungarske jøder myrdedes af nazisterne.

Gerningsmændene

Adolf Hitler og Heinrich Himmler. USHMM #05459

Hvem dræbte jøderne?

Historikere har anslået, at mindst 500.000 (soldater, vagter, kapo'er m.fl.) medvirkede aktivt til drabet på jøderne under Anden Verdenskrig - ved gasninger, nedskydninger og lignende uhyrligheder. Men tallet er meget, meget højere, hvis man vælger at medregne både frivillige som ufrivillige "hjælpere": lokomotivførere af jødetransporterne, håndværkere der byggede udryddelseslejrene etc.

De praktiske "foranstaltninger" af folkemordet blev varetaget af nazister og SS-ledere som Reinhard Heydrich og Heinrich Himmler, mens det politiske ansvar for løsningen af "det jødiske spørgsmål" utvivlsomt berørte nazitoppen og dermed Adolf Hitler og Hermann Göring.

© 2002 af Peter Vogelsang & Brian B. M. Larsen. All rights reserved.

Sitet opdateres kun sporadisk. Rapporter dog gerne om faktuelle fejl til denne email