|
|
|
|
Efter befrielsen
|
Massegrav i kz-lejren Bergen-Belsen, 1. maj 1945. Copyright USHMM #32072. |
De allierede befrielsestropper mødte et forfærdeligt syn, da de kom til udryddelses- og koncentrationslejrene i 1945: bunker af døde, knogler og aske.
De overlevende i koncentrationslejrene var ikke meget mere end blot levende. Fangerne led af sult og sygdom - og mange tusinde døde i de første måneder efter befrielsen.
De overlevende jøder nægtede i mange tilfælde at vende tilbage til deres hjem - eller deres hjem eksisterede ganske enkelt ikke længere. De jøder, der forsøgte
at vende hjem, blev ofte forfulgt af de lokale beboere. Således også i Polen, hvor hjemvendte jøder i Kielce i 1946 blev udsat for pogromer begået af polakker. I Kielce-pogromen blev 42 jøder dræbt i 1946.
Hundrede tusinder af jøder stod altså uden et hjem i det krigsbombede og forarmede efterkrigs-Europa. Endnu en gang måtte jøderne sendes til lejre. Ofte var
der tale om de samme lejre, som de havde siddet i under krigen. Jøderne var blevet "displaced persons", og for de fleste regeringer og nationer var jøderne
"persona non grata" - altså direkte uønsket af de fleste landes regeringer.
På jødernes ønskeliste hittede USA og det britiske mandatområde Palæstina som ønskedestinationer. Men begge steder var der kraftige restriktioner på
antallet af jøder, der måtte emigrere dertil. Dog tog USA imod over 80.000 jøder frem til 1952. Mange jøder rejste desuden illegalt til Palæstina. Efter
Israels grundlæggelse rejste et stort antal jøder - også jøder, der ikke var "displaced persons" - til Israel.
|
|
|