Denne side er en undervisningsside om Holocaust for elever og lærere på ungdoms- uddannelserne, samt studerende. Alle andre kan også få glæde af siden.

Om os

E-mail

Hjælp

Søg

Holocaust emner

Forslag til undervisning

Forslag til eleverne

Eutanasi - medlidenhedsdrabet på de handicappede i Tyskland

Hartheim Instituttet - et af de hospitaler og institutioner, hvor eutanasi-programmet blev udført. USHMM #76511.

Ved begyndelsen af Anden Verdenskrig påbegyndte det nazistiske regime likvideringen af individer med fysiske handicaps, mentalt retarderede og syge. Drabene blev omtalt som "eutanasi" - eller "medlidenhedsdrab".

I henhold til den nazistiske racehygiejne-politik var fysisk og mentalt handicappede "ubrugelige" i det tyske samfund, en trussel mod den ariske genetiske renhed og "uværdige" til at leve.

Det såkaldte "eutanasi-program" ("T4-program") kostede angiveligt 270.000 mennesker livet.

Mere om:
Baggrund
Udførelsen
Eutanasi og Holocaust

Baggrund

Hitlers autorisation af "eutanasi-programmet" ("T4-programmet") blev underskrevet i oktober 1939, men blev dateret 1. september 1939.

Efter Hitler i 1939 havde modtaget et brev fra en far til et handicappet barn, som faderen ønskede blev "medlidenhedsdræbt", godkendte Hitler "eutanasi-programmet", der på landsbasis skulle "fjerne" de handicappede.

Chef for førerkansleriet, Phillipp Bouhler, stod som den administrative leder af dette program, der fik navn efter hovedkvarterets adresse for udførelsen, Tiergartenstrasse 4 (T4). Den reelle leder af programmet var dog Reichsamtsleiter, Viktor Brack. Den tekniske del af programmet stod kriminalkommissær Christian Wirth for (chefen for kriminalpolitiet i Stuttgart) - forfinelsen af drabstekniker var hans speciale.

Udførelsen

Eutanasi-programmet krævede samarbejde med de tyske læger, som skulle udpege hvilke patienter, der skulle dræbes. Selve drabet blev foretaget af ansatte læger og politifolk i "T4-programmet", der benyttede sig af dødbringende sprøjter, gaskamre, gasvogne eller pistoler til at dræbe de handicappede med. Omkring 400 var ansat i "programmet", der arbejdede ud fra seks "drabscentre".

I august 1941 stoppede Hitler aktionen, der var blevet en offentlig hemmelighed. Folkelig modvilje til aktionen var en medvirkende årsag til, at hele operationen praktisk talt stoppede. I perioden 1939-41 likvideredes ca. 70.000.

I august 1942 genoptog man "eutanasi-programmet" og udvidede gruppen af ofre til at omfatte bombeofre, "asociale" og slavearbejdere. Også handicappede børn blev dræbt med injektioner med en dødelig dosis gift - eller sultet ihjel. Ligene blev ofte brændt i store krematorier (ovne). Operationen fortsatte i lavt gear og i dybeste hemmelighed til krigen sluttede i 1945.

I alt blev ca. 270.000 ofre for "eutanasi-programmet" mellem 1939-45.
Kilde: Ofrenes antal stammer fra oplysninger fra Nürnberg Krigsforbryderdomstol.

Eutanasi og Holocaust

Anerkendte historikere anser "T4-programmet" for et eksperimentelt forstadie til "Endlösung" - udryddelsen af jøder og drabet på sigøjnere. De implicerede personer i "T4-programmet", ca. 400 i alt, var arbejdsløse ved udgangen af 1941, da programmet stoppede første gang. De fleste af dem blev imidlertid overført til de nyoprettede koncentrationslejre og udryddelseslejre som eksperter inden for drab på mennesker. Heriblandt var Christian Wirth, som én af de mest synlige figurer i den praktiske udførelse af Aktion Reinhard - udryddelsen af de polske jøder.