De danske jøder var heldige. Langt størstedelen af dem overlevede Anden Verdenskrig i modsætning til de 6 millioner jøder, der mistede livet rundt
omkring i Europa under nazisternes rædselsregime.
7.500 jøder fra Danmark nåede i sikkerhed i Sverige i oktober 1943, da nazisterne besluttede, at turen var kommet til at sende danske jøder i kz-lejre.
Kun omkring hundrede danske jøder omkom.
Redningsaktionen
Efter Tysklands besættelse af Danmark den 9. april 1940 havde jøderne i Danmark levet nogenlunde uforstyrret på trods af den nazistiske jødepolitik,
der var impliceret i resten af det besatte Europa.
I alt udgjorde jøderne i Danmark i 1943 omkring 7.500 - heraf var 1.500 jødiske flygtninge ude fra. De fleste boede i København.
Samarbejdspolitikken mellem Tyskland og Danmark og tyskernes syn på danskere som værende af den "ariske race" betød en forholdsvis fredelig dansk
sameksistens med den tyske besættelsesmagt. Tyskland ønskede ikke at sætte dette forhold over styr, og de danske jøder var i lang tid uberørt af den
frygtelige nazistiske racepolitik udført i andre dele af det besatte Europa. Det relativt lave antal jøder i Danmark har ganske givet også haft betydning
for tyskernes lille interesse for de danske jøder.
Den fredelige sameksistens mellem Danmark og besættelsesmagten ændrede sig dog i starten af 1943. De allierede havde vundet flere slag over tyskerne,
og mange danskere følte, at tyskerne ikke mere var uovervindelige. Sabotage og strejker afløste de første par års inaktivitet. I august 1943 gik den
danske samarbejdsregering af, da den ikke ville føje sig for de tyske ønsker længere og samtidig følte sig presset af den danske befolkning. Den 29. august 1943
blev Danmark erklæret i undtagelsestilstand af den tyske besættelsesmagt.
I oktober 1943 var turen så kommet til de danske jøder. Forinden havde tyskerne besluttet at deportere de danske jøder til kz-lejre. Heldigvis lækkede
tyske embedsmænd disse planer til danskere, der gav informationerne videre til jøderne. En delvis organiseret, delvis spontan redningsaktion blev sat ind.
Jøderne blev hjulpet i skjul på landet og derfra til at blive sejlet til Sverige fra den sjællandske østkyst og fra øerne. De fleste fiskere hjalp
friviligt til med at sejle jøderne til det neutrale Sverige - andre tog sig godt betalt for den farefulde færd over Øresund. Også regeringsmedlemmer og
politifolk kom med båd til Sverige. I blandt snød forbrydere sig over til Sverige. I en periode på ca. en måned nåede over 7.000 jøder i land i Sverige, der
tog imod flygtningene. Omkring 1000 ikke-jøder kom også til Sverige.
Desværre nåede tyskerne at få fat i omkring 481 jøder. De blev deporteret til kz-lejren og ghettoen Theresienstadt. I Danmark forsøgte regeringen at holde
sig underrettet om fangernes ve og vel, og i 1944 fik en dansk delegation lov til at besøge fangerne. Fangerne fik som nogle af de eneste lov til at modtage
breve og pakker. De danske fanger sad der til krigen endte i 1945. Det er sandsynligt, at dansk opmærksomhed og protester mod de danske jøders fangenskab,
sikrede jøderne mod at blive sendt til udryddelseslejrene i Polen.
Alligevel mistede omkring 100 danske jøder livet - enten i nazisternes lejre eller under flugt fra Danmark.
Danske jøder havde den højeste overlevelsesrate i Europa pga. de forholdsvis få jøder, der blev dræbt.