Ghettoerne i Polen - kildetekster

Tekst 40: Oprettelse af ghettoerne/officielle ordrer & bemærkninger

Den 2. oktober 1940

1. På grund af forordningen om opholdsbegrænsning i Generalguvernementet af 13. september 1940 vil der i byen Warszawa blive oprettet en jødisk bydel, hvor de i Warszawa boende jøder skal tage ophold. Bydelen afgrænses af følgende gader fra det øvrige byområde.(...)

2. De i den jødiske bydel boende polakker skal forlægge deres bolig til det øvrige byområde senest 31.10.1940. Boliger anvises af den polske byforvaltnings boligkontor. Polakker, som ved det angivne tidspunkt endnu ikke har forladt deres bolig i den jødiske bydel, vil blive flyttet med magt.(...)

3. Jøder bosiddende uden for den jødiske bydel skal forlægge deres bolig til den jødiske bydel senest 31.10.1940. De må kun medbringe et minimum af bagage. Boliger tildeles gennem Jøderådet.

...

7. De, som modsætter sig denne anordning eller modarbejder bestemmelsernes udførelse, vil blive straffet efter gældende straffebestemmelser.

Den 3. marts 1941

1. I byen Krakow indrettes med øjeblikkelig virkning en særlig jødisk bydel, hvortil alle de i byen boende jøder skal flytte. Det er undtagelsesløst forbudt for jøder at bo uden for den jødiske bydel.

...

6. Det er forbudt for ikke-jøder at bo og opholde sig i den jødiske bydel.

...

9. De jøder, for hvem det er tilladt at forlade bydelen, skal benytte sig af en særlig passérseddel, som udstedes efter behørig desinficering for lus. Denne passérseddel ustedes af lederen af byen Krakow.

Tekst 41: Oprettelse af ghettoer/øjenvidneberetninger

"Min kære -

Denne lørdag, hvor Ghettoen blev oprettet (den 16. november), var forfærdelig. Folk i gaderne vidste ikke, at det skulle være en lukket Ghetto, så det kom som et lyn fra en klar himmel. Grupper af tyske, polske og jødiske vagter stod ved hvert gadehjørne og visiterede hver forbipasserende for at afgøre, om de havde ret til at passere. Jødiske kvinder fandt markederne uden for Ghettoen lukkede for dem. Der blev en øjeblikkelig mangel på brød og andre varer. Der har været kolossalt høje priser lige siden. Der er lange køer uden for hver en fødevare-forretning og alting bliver opkøbt. Mange varer er pludselig forsvundet fra forretningerne.

Der er ingen forbindelse mellem Twarda og Leszno gaderne. Du er nødt til at gå via Zelazna-gade. - Jødiske virksomheder i den ariske del af byen er blevet lukket til for at forhindre tyveri. - Hverken lørdag eller søndag fik jødiske læger passérsedler. Jøderådet indkræver en skat på 5 zloty per tilladelse. - Lørdag fik jødiske arbejdere ikke tilladelse til at forlade byen i arbejdshold. Den første dag efter at Ghettoen var blevet lukket, bragte mange kristne brød til deres jødiske bekendte og venner. Dette var et masse-fænomen. I mellemtiden hjælper kristne venner jøderne med at skaffe varer ind i Ghettoen.

På hjørnet af Chlodna og Zelazna-gade bliver de, der er for langsomme til at lette på hatten over for tyskerne, tvunget til at "gøre gymnastik" med brosten eller murbrokker som vægte. Ældre jøder tvinges også til at lave armbøjninger. De river papir i stykker, spreder stumperne i mudderet og tvinger folk til at samle dem op, mens de slår folk. I det polske kvarter bliver jøder beordret til at ligge på jorden, og så går de på dem. I Leszno-gaden stoppede en soldat sin lastbil for at tæve en jødisk fodgænger. Beordrede ham til at lægge sig i mudderet og kysse fortovet. En bølge af ondskab rullede over byen, som ved en kommando fra oven. Samtidig er der stadig officielle optimister, som tror, at der ikke bliver nogen Ghetto, eller at den ikke bliver lukket."

"Det er den 6. september

En smuk, solrig dag er begyndt. Gaderne bliver lukket af litauerne. Gaderne er i oprør. Jødiske arbejdere får tilladelse til at komme ind. En ghetto bliver skabt til jøderne i Vilna.

Folk pakker inde i husene. Kvinderne går frem og tilbage. De vrider deres hænder når de ser huset se ud som efter en pogrom. Jeg går klatøjet rundt mellem bundterne og ser, hvordan vi, i løbet af en nat, bliver revet op med rode fra vores hus. Snart får vi vores første indtryk af flytningen til ghettoen, et billede fra Middelalderen - en grå-sort masse af mennesker med store bylter på ryggen. Vi forstår, at det snart er vores tur."

Tekst 42: Dagligliv/ordrer og officielle beretninger

"Arbejdskontoret Lublin.

Bekendtgørelse til den jødiske befolkning. I de seneste uger er antallet af jøder, som [ifølge officielt påbud] skal melde sig for at opfylde deres daglige arbejdspligt, sunket betydeligt.

Trods forsikringen til de indkaldte om, at de efter opfyldelse af deres arbejdspligt frit kan bevæge sig, forsømmer mange at efterkomme denne pligt, hvorved de regner med at være straffri.

Eftersom denne tilstand ikke længere kan opretholdes, advarer Arbejdskontoret de arbejdspligtige og opfordrer dem ubetinget til at melde sig til arbejde de foreskrevne to dage om ugen.
Opsamlingsplads for de indkaldte er pladsen Naturowiczka 2.
Den, som ikke opfylder sin pligt mandag 23. september 1940, vil øjeblikkelig blive sendt til arbejdslejren Belzec.
Skulle den indkaldte i dette tilfælde stadig ikke være til at finde, vil et medlem af vedkommendes familie blive anholdt og straffet. Lublin, 20. september 1940. Arbejdskontoret Lublin."

Tekst 43: Dagligliv/øjenvidneberetninger

"Vedrørende fødevare-forsyninger:

Sidste uge bar præg af en stor forbedring af ghettoens forsyninger. Særligt vigtig var den øgede forsyning med mel, som har gjort det muligt at øge antallet af bagerier til 18. Væsentlige sendinger af kartofler, kasha og andre fødevarer ankom i løbet af ugen. På den anden side blev der overhovedet ikke leveret sukker. Ghettoen modtog en relativt stor sending "tobaksvarer", inklusiv 1.200.000 Ballerina cigaretter, 300.000 Osta cigaretter og 750 kilo tobak. Mælk er stadig omkring 1.000 liter om dagen, forsyningen af heste- og oksekød er også uændret. Der var en væsentlig forringelse i forsyningen med smør i denne uge."

Lucjan Dobroszychi, red., The Chronicle of the Lodz Ghetto 1941-1944 (New Haven & London, 1984), under onsdag 5. marts 1941.

"Vedrørende dødsfald og fødsler:

Mellem den 10. og den 24. marts døde 529 mennesker i ghettoen. 29 fødsler blev registreret, af hvilke 16 var drenge, 13 piger.

Vedrørende skyderier:

Den 12. marts kl. 20.30 blev den 13-årige Wolf Finkelstein, boende i Masarska-gade 14, skudt af en vagtpost. Drengen blev dødeligt såret i lungerne og i hjertet. Den 19. marts blev den 31-årige Rafal Krzepicki, oprindeligt fra Praszka, boende i Smugowa-gade 12, skudt omkring midnat i krydset mellem Franciszkaska-gade og Smugowa-gade. Den 23. marts kl. ni om aftenen blev den 20-årige Awigdor Lichtenstein fra Franciszkanska-gade 170 skudt nær latrinet ved enden af gaden, i nærheden af pigtrådshegnet. I de omtalte tilfælde var ofrene tilsyneladende smuglere."

"Vedrørende sult i ghettoen:

Sult er det mest tragiske faktum i øjeblikket. Kartoflerne for maj måned, som blev uddelt i første halvdel af april, er for længst blevet spist. Kun nogle få familier har noget tilbage at spise, og de, som har nok til resten af måneden, kan tælles på én hånd. For at overveje situationen objektivt er det nødvendigt at huske, at efter de relativt rigelige rationer i første halvdel af april blev alle leverancer af grøntsager stoppet, og befolkningen måtte nøjes med kun 280 gram brød og 250 gram kartofler (og de sidstnævnte var, for manges vedkommende, i en tilstand af snarlig forrådnelse og skulle fortæres hurtigt). På den anden side var for tidlig fortæring i mange tilfælde et resultat af folks hensynsløshed på grund af konstant underernæring og forventning om flere leverancer i den nærmeste fremtid. Hvad grunden end er, så sulter det store flertal i ghettoen."

"Morgen og aften fremviser det samme billede: folk skynder sig til og fra værkstederne. Hjem til den uundgåelige suppe. Man kan ignorere opslagstavlerne uden at misse noget som helst: der er ingen bekendtgørelser om kål eller kartoffel-rationer! Det er en svær tid. Igen og igen - sult blandet med håb! I juni hed det: juli vil betyde kartofler. I juli var den trøstende tanke: august vil betyde grøntsager.

Men trøst alene vil ikke mætte de sultende eller helbrede de syge. Hver dag rapporteres der om dusinvis af tilfælde af tyfus og tuberkulose. Den 1. juli var der 84.495 indbyggere i ghettoen; den 1. august var der kun 84.280. I den samme periode blev der født tolv drenge og fem piger, et tal som ikke medtager den forfærdelige spædbørnsdødelighed! Spørgsmålet, hvor meget længere kan dette fortsætte, bliver gradvist irrelevant. Døden blomstrer. Der er praktisk taget ingen fødsler. Ghettoen er i færd med at likvidere sig selv. Ghettoen i Litzmannstadt [Lodz] passer til sit image som "dødens hjørne" i Europa."

Tekst 44: Statistik over dødelighed i ghettoerne

Dødelighed i ghettoen i Warszawa, 1941-42:

Tekst 45: Likvidering/ordrer

"Warszawa, 22. juni 1942.

Meddelelse og påbud til Jøderådet
Der meddeles Jøderådet følgende:

1. Alle jødiske personer uafhængig af alder og slægt, som bor i Warszawa, skal forflyttes østpå. 2. Undtaget fra forflyttelsen er:

a) alle jødiske personer, som er beskæftiget hos tyske myndigheder eller virksomheder, og som kan fremlægge bevis herfor,

b) alle jødiske personer, som tilhører Jøderådet eller er ansat af Jøderådet,

c) alle jødiske personer, som er ansat af rigstyske firmaer, og som kan fremlægge bevis herfor,

d) alle arbejdsdygtige jøder, som hidtil ikke er blevet indregnet i arbejdsprocessen skal interneres i den jødiske bydel,

e) alle jødiske personer, som tilhører personalet ved de jødiske hospitaler. Ligeledes de, der tilhører den jødiske desinfektionstrup,

f) alle jødiske personer, som tilhører Den jødiske Ordenstjeneste [ghettoens jødiske politi]

g) alle jødiske personer, som er nært beslægtet med de under punkt a) - f) anførte personer. Nært beslægtede er hustruer og børn.

h) alle jødiske personer, som på forflyttelsens første dag ligger på et jødisk hospital og ikke er raske nok til at blive udskrevet. Denne tilstand bliver bedømt af en af Jøderådet udpeget læge.

3. Hver jødisk flyttende må medtage 15 kilo af sine ejendele som rejsebagage. Samtlige værdigenstande kan medtages: guld, smykker, penge osv. Forplejning til 3 dage skal medbringes. 4. Forflyttelsen påbegyndes 22.7. 1942 kl. 11."

"Proklamation nr. 416:

Vedrørende: Frivillig Registrering til Arbejde uden for Ghettoen.

Jeg skal hermed annoncere, at mænd og kvinder (inklusiv ægtepar) kan registrere sig til arbejde uden for ghettoen. Hvis familier har børn, som er gamle nok til at arbejde, kan børnene blive registreret sammen med deres forældre til arbejde uden for ghettoen. Omtalte mennesker vil modtage komplet udstyr: tøj, sko, linned og sokker. Femten kilo bagage pr. person må medtages. Jeg vil gerne påpege, at post-service er blevet tilladt omtalte mennesker, som derfor vil have mulighed for at skrive. Endvidere skal det udtrykkeligt påpeges, at de som registrerer sig til arbejde uden for ghettoen vil få mulighed for at modtage deres rationer øjeblikkeligt i stedet for at vente på deres tur. De føromtalte registreringer finder sted på ghettoens Arbejdskontor Lutomierska-gade 13, fra fredag 16. juni 1944, hver dag fra 8.00 til 21.00. Litzmannstadt-Ghetto 16. juni 1944 Chaim Rumkowski Formand for Jøderådet"

Tekst 46: Likvidering/øjenvidneberetninger

"Ghettoen hjemsøges af den umiddelbare åreladning. Folk mistænker generelt, at en gradvis likvidering af ghettoen er i gang, og at kort efter de nuværende transporter er afsluttet, vil nye forflyttelser starte. Denne tanke modsiges af det faktum, at Ghetto-administrationen stadig modtager ordrer til værkstederne, og at meget bliver gjort, for at de aktuelle forflyttelser ikke påvirker produktionen i de vigtige værksteder."

"Arbejde uden for ghettoen.

Her til morgen forlod Transport IX ghettoen. Ingen læge ledsagede den. Den udpegede læge, dr. Grödel fra Køln, blev kaldt tilbage i sidste minut og vil formentlig ledsage den næste transport. Igen er 700 mennesker taget afsted, hvilket bringer det samlede antal op på 6.496.

Situationen tilskærpes hvert minut, fordi Kommissionen ikke længere er i stand til at skaffe det krævede antal personer. Formanden [for Jøderådet, Chaim Rumkowski] har derfor besluttet at tage drastiske forholdsregler. Folk bliver fanget ind i razziaer om natten. Enheder fra Ordenstjenesten [ghettoens jødiske politi] modtager lister, hiver folk ud af sengen, samler dem i distrikthusene og afleverer dem derefter i centralfængslet i løbet af dagen.

Tekst 47: Jødernes oprør i Warszawa

"I dag må enhver jøde vide, hvilken skæbne der venter de deporterede. De resterende jøder, som forbliver i Warszawa, går en lignende skæbne i møde.

Der er kun én udvej: at skjule sig! At rive sig løs fra bøddelens hænder! At modsætte sig alle de forræderiske manøvrer: registreringer, selektioner, kontroller og nummereringer!

Jøder! Hjælp hinanden! Sørg for børnene! Hjælp de illegale! Vi erklærer kamp på liv og død mod de afskyelige forrædere og fjendens hjælpere! Boykot politiet! Tro ikke på dem! Vogt jer for forræderi! Gør modstand!

Vi er alle soldater ved en frygtelig front. Vi må holde ud for at uddele den rette straf til de, som har udvalgt vore brødre og søstre, børn og forældre til døden. Vi vil hævne alle dem, som ved morderhånd er faldet på slagmarken for frihed og menneskerettigheders skyld!"

"Hvad vi har oplevet, kan ikke beskrives med ord. Vi er kun klar over én ting: det som er sket, har overgået vores drømme. Tyskerne er to gange flygtet fra ghettoen. ... Jeg har følelsen af, at store ting er ved at ske; at vi har turdet er af stor betydning. (...)

Lev vel, kære ven. Måske mødes vi igen. Men det, der virkelig betyder noget, er, at mit livs drøm er blevet til virkelighed. Jødisk selvforsvar i Warszawas ghetto er blevet en realitet. Jeg har været vidne til de jødiske kæmperes storslåede heltemodige kamp."

Tekst 48: Uddrag af SS-Brigadeführer Jürgen Stroops rapport om imødegåelsen af det jødiske oprør i ghettoen i Warszawa, 1943:

"Den modstand, som mødte os fra jøderne og banditterne, kunne kun brydes ved uophørligt at benytte alle vore styrker og al vores energi, dag og nat. Den 23. april 1943 gav Reichsführer-SS [Heinrich Himmler] gennem den Højere SS- og Politifører Øst i Krakow sin ordre til at rense ghettoen i Warszawa med den største hårdhed og uophørlig målbevidsthed. Jeg besluttede derfor at ødelægge hele det jødiske beboelseskvarter ved at sætte ild til hver boligblok, herunder blokken af beboelseshuse nær ammunitionsfabrikkerne. Fabrik efter fabrik blev systematisk evakueret og herefter ødelagt af ild. I næsten alle tilfælde dukkede jøderne herefter frem fra deres skjulesteder og beskyttelsesrum. Ofte forblev jøderne i de brændende bygninger, indtil de valgte at springe ud fra de øverste etager på grund af varmen og angsten for at brænde ihjel. [Dette skete] efter at de havde kastet madrasser og andre polstrede objekter ned på gaden fra de brændende huse. Med brækkede lemmer forsøgte de alligevel at kravle over gaden ind i boligblokke, som endnu ikke brændte eller kun delvist brændte. Jøderne ændrede flere gange skjulested i løbet af natten ved at flytte til ruinerne af udbrændte bygninger; flygtede dertil, indtil de blev fundet af vore patruljer. Deres ophold i kloakkerne ophørte også med at være behageligt efter den første uge. Fra gaden kunne vi ofte høre højlydte stemmer komme fra kloakskakterne. Når mændene fra Waffen-SS, politiet eller Værnemagten modigt klatrede ned i skakterne for at bringe jøderne ud, faldt de ofte over jøder, som allerede var døde, eller de blev skudt på [af jøderne]. Det var altid nødvendigt at bruge røgbomber for at drive jøderne ud. Vi åbnede således en dag 183 kloakskakter, og på et aftalt tidspunkt sænkede vi røgbomber ned i dem med det resultat, at banditterne flygtede fra, hvad de troede var gas, til centrum af den tidligere ghetto, hvorfra vi herefter kunne hive dem ud af kloakskakterne. Et stort antal jøder, så mange at de ikke kunne tælles, blev tilintetgjort ved at sprænge kloakker og beskyttelsesrum i luften.

Jo længere modstanden varede, jo hårdere blev mændene fra Waffen-SS, politiet og Værnemagten. De udførte deres pligt utrætteligt i trofast kammeratskab og stod sammen som eksemplariske soldater. Deres tjeneste varede ofte fra tidlig morgen til sen aften. Om natten forblev patruljer med klude bundet om fødderne [for at dæmpe lyden af deres støvler] lige i hælene på jøderne og gav dem intet pusterum. Ofte fangede og dræbte de jøder, som brugte nattetimerne til at supplere deres forråd fra forladte beskyttelsesrum og til at kontakte nabo-grupper eller udveksle nyheder med dem."

Fra: 'A Teacher's Guide to the Holocaust' (http://fcit.coedu.usf.edu/holocaust/resource/document/DocStroo.htm). Downloaded 30/7/2002.