Mordet på de sovjetiske jøder - kildetekster

Tekst 50: Uddrag af Reinhard Heydrichs retningslinjer til de politiansvarlige i USSR, den 2. juli 1941

"Til:

SS-Obergruppenführer Jeckeln, SS-Gruppenführer von dem Bach-Zelewski, SS-Gruppenführer Prützmann og SS-Oberführer Korsemann.

I det følgende skal jeg kort bekendtgøre de vigtigste instruktioner, som jeg har givet Einsatzgrupperne og Kommandoerne fra Sikkerhedspolitiet og SD, idet jeg beder Dem om at tage hensyn til disse:
…
4): Henrettelser

Følgende skal henrettes:

• Medlemmer af Komintern (sammen med professionelle kommunistiske funktionærer generelt).
• Top- og mellemledere og radikale underledere af Partiet, Centralkomitéen samt distrikts- og underdistriktskommittéer.
• Folkekommissærer.
• Jøder i parti- og statsfunktioner, samt andre radikale elementer (sabotører, propagandister, snigskytter, mordere, agitatorer).

Dette gælder, hvad enten de ovennævnte i særlige tilfælde har bidraget eller bidrager med information om politiske eller økonomiske anliggender af særlig vigtighed for Sikkerhedspolitiets videre operationer eller for den økonomiske restrukturering af de besatte områder."

Oversat fra Y. Arad m.fl. (red.), Documents on the Holocaust (Jerusalem, 1999), s. 377-8.

Tekst 51: Einsatzgruppe A's opbygning:

Chef: SS-Brigadeführer Walther Stahlecker

Fra: R. Hilberg, The Destruction of the European Jews. Vol. I (New York, 1985), s. 289.

Tekst 52: Øjenvidneberetning fra pogromen i Kaunas, den 27. juni 1941:

"På turen gennem byen [den 27. juni 1941] kom jeg forbi en tankstation, som var omgivet af en stor menneskemængde. I mængden befandt sig også mange kvinder, som holdt deres børn højt eller stod på stole og kasser for bedre at kunne se. Igen og igen lød der brusende bifald - bravoråb, klap og latter - så jeg formodede, der var tale om en sejrsfest eller en form for sportsbegivenhed…Da jeg trådte nærmere, blev jeg vidne til det mest frygtelige, jeg har oplevet i løbet af to verdenskrige.

På betonpladsen foran tankstationen stod en mellemstor lyshåret mand på ca. 25 år, som i dette øjeblik pustede ud og lænede sig op ad en tommetyk træknippel, som gik ham til brystet. For hans fødder lå 15 til 20 døde eller døende.

Fra en vandslange løb der hele tiden vand, som spulede det spildte blod ned i et afløb. Kun få skridt bag denne mand stod der omkring 20 mænd, som blev overvåget af nogle bevæbnede civile. I tavs tålmodighed ventede de på deres grusomme henrettelse.

Ved et kort vink trådte så den næste tavst frem og blev på denne bestialske måde pryglet ihjel med trækniplen. Hvert slag blev hilst med begejstrede tilråb fra tilskuerne."

Oversat fra: E. Klee m.fl., red., Schöne Zeiten: Judenmord aus der Sicht der Täter und Gaffer (Frankfurt/Main, 1988), s. 35f.

Tekst 53: Rapport om Einsatzgruppe A's aktioner, den 16. juli 1941:

"Einsatzgruppe A. Lokaliseret i Riga.
Einsatzkommando 1b. Lokaliseret i Daugavpils [tysk: Dünaburg]

Daugavpils blev besat af de tyske tropper den 6. juli. Størstedelen af byen nedbrændte de følgende 2-3 dage. … Før russerne forlod byen, udstedte de en proklamation, hvori de beordrede byen brændt. Det siges, at jøderne deltog i ildspåsættelsen. 5 jøder blev taget på fersk gerning i løbet af de første 3 dage og øjeblikkelig skudt. (…)

Letternes attitude er absolut positiv…De ledende letteres aktiviteter og interesse er affødt af tilstandene efter byens ødelæggelse. Letterne, inklusiv de ledende aktivister, har indtil videre været fuldkomment passive i deres anti-semitiske holdninger, idet de ikke tør tage aktive skridt mod jøderne. (…)

Pr. 7. juli har letterne arresteret 1.125 jøder, 32 politiske fanger, 85 russiske arbejdere og 2 kvindelige kriminelle, størstedelen i løbet af de sidste dage. Dette skyldes, at Einsatzkommandoet støtter letterne. (…)

De arresterede jødiske mænd skydes uden ceremoni og bliver begravet i forberedte grave. Indtil videre har EK 1b skudt 1.150 jøder i Daugavpils."

Oversat fra Y. Arad m.fl. (red.), The Einsatzgruppen Reports (New York, 1989), s. 27-28.

Tekst 54: Rapport om Einsatzgruppe B's aktioner, den 13. juli 1941:

"Einsatzgruppe B. Lokaliseret i Minsk.

En civil fangelejr blev bygget i Minsk af de første tropper, som passerede. Næsten alle mandlige indbyggere i byen blev placeret heri. Einsatzgruppen blev bedt om at gennemsøge lejren sammen med det hemmelige feltpoliti. Kun personer, som var i stand til at bevise deres uskyld, og som ikke var politisk eller kriminelt involverede, blev løsladt. De resterende, som er ladt tilbage i lejren, vil blive udsat for grundig undersøgelse…1.050 jøder blev efterfølgende henrettet. Andre henrettes dagligt…En jødisk komité blev skabt, en ghetto blev indrettet, og identifikation af jøderne på overtøjet påbegyndt…

I Vilnius likviderede den lokale Einsatzkommando 321 jøder den 8. juli…Omkring 500 jøder, blandt dem sabotører, henrettes dagligt.
…
Bortset fra 215 jødiske og bolsjevistiske personer blev yderligere 15 NKVD-agenter skudt i Bialystok…
Kun 96 jøder blev henrettet i Grodno og Lida i løbet af de første dage. Jeg gav ordre til at intensivere disse aktiviteter.
…
Alle Kommandoernes aktiviteter skrider frem på tilfredsstillende vis. Specielt likvideringerne er i fuldt sving og foregår som regel hver dag."

Oversat fra: Y. Arad m.fl. (red.), The Einsatzgruppen Reports (New York, 1989), s. 23-24.

Tekst 55: Uddrag af Einsatzgruppe-medlem Felix Landau's dagbog, den 12. juli 1941:

"Klokken 6 om morgenen blev jeg pludselig vækket af en dyb søvn. Melde sig til en henrettelse. Fint, så leger jeg bare bøddel og graver, hvorfor ikke? Er det ikke mærkeligt: du elsker kamp, og så skal du skyde forsvarsløse mennesker. Treogtyve skulle skydes, blandt dem de to tidligere nævnte kvinder...Vi kørte en kilometer ad vejen ud af byen og drejede så direkte ind i en skov. Der var kun seks af os på dette tidspunkt, og vi skulle finde et passende sted at skyde og begrave dem. Efter et par minutter fandt vi et sted. De dødsdømte samledes med skovle for at grave deres egne grave. To af dem græd. De andre er i hvert fald utroligt modige...Mærkeligt, jeg er fuldstændigt uberørt. Ingen medlidenhed, ingenting.... Langsomt bliver hullet større og større; to af dem græder konstant. Jeg tvinger dem til at grave længere og længere; de tænker ikke så meget, når de graver. Mens de arbejder er de rent faktisk roligere. Værdigenstande, ure og penge, lægges i en bunke..."

Oversat fra: O. Bartov, red., The Holocaust: Origins, Implementation, Aftermath (London & New York, 2000), s. 194.

Tekst 56: Rapport om Einsatzgruppe C's aktioner, den 11. juli 1941:

"Einsatzgruppe C. Lokaliseret i Rovno.

Einsatzkommando 4a er stadig i Rovno, hvor henrettelser af 240 bolsjevikker - de fleste jødiske funktionærer, agenter, etc., fandt sted.
…
Einsatzkommando 4b har færdiggjort sine aktiviteter i Tarnopol. 127 henrettelser. Samtidigt hermed, likvidering af 600 jøder i forbindelse med de jødeforfølgelser, som er inspireret af Einsatzkommandoet.
I Zborov, 600 jøder likvideret af Waffen-SS som en gengældelses-foranstaltning efter sovjetiske grusomheder.

Einsatzkommando 6:
Den 8. juli 1941, ved Zlochev, 16 kommunistiske funktionærer og informanter, heriblandt 3 jødinder, henrettet."

Oversat fra: Y. Arad m.fl. (red.), The Einsatzgruppen Reports (New York, 1989), s. 18-19.

Tekst 57: Rapport om Einsatzgruppe D's aktioner, den 17. juli 1941:

"Einsatzgruppe D. Lokaliseret i Piatra-Neamt.
Einsatzkommando 10. Lokaliseret i Belzy.

I løbet af de seneste par dage og nætter er der gentagne gange sket væsentlige overgreb på jøderne, foretaget af rumænske soldater. Antallet af dræbte jøder kan ikke fastslås, men omfatter formodentlig flere hundrede…Det rumænske politi samler de arbejdsdygtige jøder og holder dem i arrest. Disse jøder bruges også til at rydde og rengøre (fjerne murbrokker osv.).

I forgårs blev der, i overensstemmelse med et ønske fra chefen for 170. Division, arresteret omkring 70 gidsler. Dette antal skal øges til 200 for at beskytte hæren mod de gentagne lumske angreb, som er foregået. Nogle få gidsler blev skudt som gengældelse for et angreb på en tysk militærbil i en forstad til Belzy."

Oversat fra: Y. Arad m.fl. (red.), The Einsatzgruppen Reports (New York, 1989), s. 34-35.

Tekst 58: Uddrag af tysk rapport om de rumænske politistyrkers aktioner, den 31. juli 1941:

"Der meldes om lignende forhold fra den bessarabiske front. De rumænske troppers mangel på disciplin og manglen på et ordnet opsyn fører til, at den forblevne civilbefolkning, specielt rumænerne, i stort omfang deltager i plyndringer og fjerner alt fra forladte huse, som ikke er nagelfast.

Det rumænske politi arbejder under det stedlige tyske Einsatzkommandos ledelse. De har til opgave at tage to hundrede gidsler fra alle befolkningslag i forvaring i omegnen af Belzys. Efter anvisning fra Einsatzkommandoet sender de patruljer ud for at bekæmpe plyndrings-uvæsenet og partisankrigen. Som gengældelse for beskydningen af en tysk militærlastbil blev ti gidsler skudt og deres navne offentligt bekendtgjort med den udtrykkelige hensigt, at i gentagelsestilfælde vil det dobbelte antal gidsler blive skudt. Eftersom en tysk militærlastbil atter blev beskudt natten til den 15/7, blev tyve gidsler mere behandlet ved standret. Inden for de sidste dage er fire tyske pionerer [ingeniørsoldater] blevet myrdet ved at få halsen skåret over, formentlig af partisaner."

Oversat fra: P. Klein, red., Die Einsatzgruppen in der besetzten Sowjetunion 1941/42 (Berlin, 1997), s. 120.

Tekst 59: Drabsrapport fra Einsatzkommando 3 (Einsatzgruppe A):

Panevezys, 23/8: 1.312 jødiske mænd, 4.602 jødiske kvinder, 1.609 jødiske børn skudt.
Zarasai, 26/8: 767 jødiske mænd, 1.113 jødiske kvinder, 687 jødiske børn skudt
Utena og Moletai, 29/8: 582 jødiske mænd, 1.731 jødiske kvinder, 1.469 jødiske børn skudt
Marianpole, 1/9: 1.763 jødiske mænd, 1.731 jødiske kvinder, 1.404 jødiske børn skudt.

Oversat fra: Peter Longerich, Politik der Vernichtung (München, 1998), s. 392.

Tekst 60: Rapport om Einsatzgruppe A's aktioner, den 10. august 1941:

"Einsatzgruppe A. Lokaliseret i Novoselye.

Sikkerhedspoliti-arbejde udvikler sig som planlagt. I både Kaunas og Riga er der blevet oprettet effektive kontorer, som må opfattes som permanente...Renselsen af bagområdet, til dels med assistance fra litauiske og lettiske hjælpe-enheder, fortsætter efter planen. I alt 29.000 personer er blevet likvideret i dette distrikt..."

Oversat fra: Y. Arad m.fl. (red.), The Einsatzgruppen Reports (New York, 1989), s.82.

Einsatzgruppe A's aktioner, den 16. august 1941:
"Einsatzgruppe A. Lokaliseret i Riga.
Einsatzkommando 3, Kaunas.
Henrettelses-virksomhed:

Special-aktioner (Sonderaktionen) blev udført som følger:

22. juli, 1941: Pagirai: 1 jøde likvideret.

23. juli, 1941: Kedainiai: 125 personer likvideret (83 kommunistiske jøder, 12 kommunistiske jødinder, 14 russiske og 15 litauiske kommunistiske funktionærer, 1 politruk [?].

25. juli, 1941: Mariampol: 103 jøder likvideret (90 mænd, 13 kvinder).

28. juli, 1941: Panevezys: 288 personer likvideret (234 jøder, 15 jødinder, 19 russiske og 20 litauiske kommunistiske funktionærer).

29. juli, 1941: Raseiniai: 257 personer likvideret (254 jøder, 3 litauiske kommunistiske funktionærer).

30. juli, 1941: Agriogola: 30 personer likvideret (27 jøder og 11 litauiske kommunistiske funktionærer).

30. juli, 1941: Wendziegola område: 15 personer likvideret (jøder og 2 mordere).

31. juli, 1941: Utena: 256 personer likvideret (235 jøder, 16 jødinder, 2 litauiske kommunistiske funktionærer, 1 dobbelt røver og morder).

1. august, 1941: Ukmerge: 300 personer likvideret (254 jøder, 42 jødinder, 2 litauiske kommunistiske funktionærer, 1 tidligere borgmester i Janova, som havde sat ild til byen, 1 politisk kommissær).

2. august, 1941: Kaunas: 209 personer likvideret (171 jøder, 74 jødinder, 4 litauiske kommunistiske funktionærer, i blandt dem et jødisk par).

Mellem 22. juli og 3. august har Kommandoet likvideret 1.592 personer.
...
Ghettoiseringen af jøderne i Kaunas, ca. 25.000 i antal, er i fuld sving."

Oversat fra: Y. Arad m.fl. (red.), The Einsatzgruppen Reports (New York, 1989), s. 90-91.

Tekst 61: Rapport om Einsatzgruppe B's aktioner, ukendt tidspunkt:

"Særkommando 7a udførte endnu en aktion i Nevel mod jøderne, hvorunder 74 personer blev skudt. Aktionen blev udført som en straffeforanstaltning over for jøderne i Nevel, som havde begået ildspåsættelse. I henhold til frivillige tilståelser fra mange jøder deltog mange medlemmer af denne race i disse ildspåsættelser, som ødelagde centrum af den by, som kun blev en smule beskadiget under kampene. Yderligere skridt må tages mod jøderne, når de vender tilbage. Et yderligere antal aktive kommunister og jødiske intellektuelle blev henrettet i et antal mindre bebyggelser...

Einsatzkommando 8 modtog information om, at jøderne i ghettoen i Minsk spredte anti-tysk propaganda i en hviske-kampagne. Dette var specielt effektivt over for landbefolkningen, som forsøgte at sælge deres varer i ghettoen.

Fordi jøderne havde angrebet et medlem af det lokale hjælpepoliti og gentagne gange havde ødelagt tyske militære vejskilte, blev der udført en ny særlig aktion mod jøderne i Minsk hvorved 214 personer blev skudt...

Forkommando Moskva var nødsaget til at henrette endnu 46 personer, blandt disse 38 intellektuelle jøder, som havde forsøgt at skabe uro og utilfredshed i den nyligt etablerede ghetto i Smolensk."

Oversat fra: Y. Arad m.fl. (red.), The Einsatzgruppen Reports (New York, 1989), s. 122-123.

Tekst 62: Beretning om massakren ved Babij Jar af Kurt Werner, medlem af Særkommando 4a:

"Hele Kommandoet, med undtagelse af en vagtpost, rykkede ud til disse nedskydninger omkring klokken seks om morgenen. Jeg selv sad på en lastbil. Alt, som var til rådighed, skulle med. Vi kørte omkring 20 minutter i nordlig retning. Vi stoppede på en asfalteret vej i det fri land, som ophørte dér. Utallige jøder var samlet, og der var også indrettet et sted, hvor jøderne måtte aflevere deres tøj og bagage. Efter en kilometer så jeg en stor naturlig slugt. Det var et sandrigt område. Slugten var ca. 10 meter dyb, omtrent 400 meter lang, foroven omtrent 80 meter bred og forneden omtrent 10 meter bred.

Lige efter min ankomst til henrettelsesområdet måtte jeg sammen med mine andre kammerater begive mig ned i denne fordybning. Det tog ikke lang tid, og just derefter blev de første jøder ført ned til os ad slugtens skrænt. Jøderne skulle lægge sig med ansigtet mod jorden langs fordybningens vægge. I fordybningen befandt sig tre grupper med skytter, i alt 12 skytter. Der blev løbende ført jøder ned til disse skydningsgrupper. De næste jøder måtte lægge sig på de allerede dræbte jøders kroppe. Imens stod skytterne bag jøderne og dræbte dem med nakkeskud. Jeg husker stadig i dag, hvor forfærdede de jøder blev, som oppe fra randen af gruben for første gang kunne se ned på ligene i gruben. Mange jøder skreg højt af skræk. Man kan slet ikke forestille sig, hvilken nervekraft det kostede, at udføre denne beskidte gerning dernede. Det var grufuldt...

Jeg måtte forblive nede i slugten hele formiddagen. I nogen tid skulle jeg hele tiden skyde, og derefter var jeg beskæftiget med at fylde ammunition i maskinpistolernes magasiner. I løbet af denne tid blev andre kammerater sat til at være skytter. Hen imod middag blev vi trukket op af fordybningen, og om eftermiddagen måtte vi og andre foroven føre jøderne til fordybningen. På det tidspunkt var det så andre kammerater, som skød nede i fordybningen. Jøderne blev af os ført hen til randen af fordybningen, hvor de så selv løb ned ad skrænten. Hele skydningen på denne dag må have varet indtil...kl. 17 eller 18. Herefter blev vi ført tilbage til vores kvarterer. Den aften fik vi igen alkohol (snaps)."

Oversat fra: E. Klee m.fl., red., Schöne Zeiten: Judenmord aus der Sicht der Täter und Gaffer (Frankfurt/Main, 1988), s. 69-70.

Tekst 63: Rapport om Einsatzgruppe C's aktioner, den 11. september 1941:

"Einsatzgruppe C. Lokaliseret i Novo-Ukrainka.

Observationer gjort og foranstaltninger taget af Sikkerhedspolitiet.

Ud over grundig likvidering af partiorganisationen og operationer med henblik på at fri landet for jøder (de udgør det mest negative element af civilbefolkningen), inkluderer Einsatzgruppe C's operationer for øjeblikket også frem for alt kampen mod partisan-aktiviteterne, helt fra de velorganiserede bander og individuelle snigskytter ned til de systematiske rygtesmede...

I Narodichi blev 208 terrorister og, i en nærliggende lade, næsten 60 terrorister, arresteret og skudt i løbet af en stor-aktion.

I Andrushovka blev yderligere 6 bolsjevikker uskadeliggjort...

I Fastov, hvor det hemmelige militærpoliti fra den lokale kommandopost og en forsvarsbataljon allerede havde henrettet omkring 30 snigskytter og 50 jøder, blev orden fuldstændigt genoprettet, efter at Særkommando 4a skød en tidligere terrorist og alle jødiske indbyggere mellem 12 og 60 år, et samlet antal på 262.

Pr. den 24. august 1941 var det samlede antal henrettelser udført af Særkommonderkommando 4a således 7.152 personer.

I Lisovishi blev tre sabotører, hvoraf en havde ødelagt adskillige høstmaskiner, arresteret og henrettet.

I Tarashcha blev 17 henrettelser udført.

I Kamenets-Podolsk blev 23.600 jøder skudt i løbet af tre dage af et kommando fra de Højere SS- og Politiførere."

Oversat fra: Y. Arad m.fl. (red.), The Einsatzgruppen Reports (New York, 1989), s. 128-129.

Tekst 64: Rapport om Einsatzgruppe D's aktioner, ukendt tidspunkt:

"Einsatzgruppe D. Lokaliseret i Ananyev
Operationel rapport fra distriktet som grænser op til Dnjestr: Fra Khotin til Yambol, inklusiv Chernovtshy.

Territoriet, med undtagelse af det ungarsk-besatte område omkring Svanzia, blev ryddet for jøder. Rumænerne havde drevet tusindvis af udvalgte uarbejdsdygtige personer såsom invalider og børn fra Bessarabien og Bukowina ind i den tyske sfære. I omegnen af Svanzia-Mogilew-Podolski-Yampol blev et samlet antal af 27.500 jøder drevet tilbage til rumænsk territorium, og 1.265, for det meste yngre, blev skudt. 3.105 flere jøder og 34 kommunister blev likvideret i Chernovtsy i løbet af eftersøgnings-aktioner øst for Dnjestr. Ingen terror- eller sabotagegrupper blev fundet."

Oversat fra: Y. Arad et al., red., The Einsatzgruppen Reports (New York, 1989), s. 119.

Tekst 65: Rapport om Einsatzgruppe A's aktioner, den 12. januar 1942:

"Einsatzgruppe A. Lokaliseret i Krasnogvardeisk.
Under en særlig aktion i Novgorod blev 14 jøder, to partisaner, som var blevet arresteret, en kvindelig kommunistisk parti-funktionær og en russisk ingeniør skudt på grund af forsøg på sabotage samt ildspåsættelse på tekniske installationer i Novgorod. Under aktionen den 29. november i Kaunas blev 15 sovjetiske terrorister samt 19 litauiske jøder skudt, [sidstnævnte] for ikke at ville bo i ghettoen.
...
Den 22. december blev 402 personer skudt i Vilnius: 385 af dem var jøder, resten polakker...I Vilkoviski, den 3. januar 1942, blev 50 jøder, som drev den af, fanget og skudt. I Kaunas-området er 10 jøder blevet arresteret i løbet af de seneste dage, fordi de har forladt ghettoen."

Oversat fra: Y. Arad et al., red., The Einsatzgruppen Reports (New York, 1989), s. 274-275.

Tekst 66: Beretning fra Einsatzgruppe B vedr. "særbehandlede" [myrdede] i perioden 15. november - 15. december 1942:

"IV. Særbehandlede blev af:

Samlet antal af særbehandlede:

Oversat fra: W. Benz et al., red., Einsatz im "Reichskommissariat Ostland" (Berlin, 1998), s. 230-231.

Tekst 67: Forordning af den øverstbefalende for bagvedliggende Hær-område Nord af 3. september 1941 vedrørende indretning af ghettoer:

"Efter en befaling fra Hærens Overkommando kan der i større byer med en talrig jødisk befolkning indrettes ghettoer, såfremt tid og personale rækker. Bygningen af ghettoer må under ingen omstændigheder have forrang.
I udførelsen af dette skal de Højere SS- og Politiføreres organisationer inddrages."

Uddrag af beretning fra Generalkommissæren for Letland til Rigskommissæren for Ostland af 20. november 1941 vedrørende anlæg til ghettoisering:

"Ghettoen i Riga.
Fra og med den 25. oktober 1941 skal alle jøder, som bor i Riga, bringes til den ghetto, som begrænses af Lettgaller-gade, Witebsker, Lettgaller, Judenstrasse, Löwenstrasse, Gr. Bergstrasse, Lasdoner Strasse, Katholische Strasse, Jakobstädter Strasse og Carl-Schirren-Strasse. Ind- og udgangstrafik er kun muligt på ét sted. Fra og med den 25. oktober bliver denne indgang overvåget af politistyrker fra det herværende beskyttelsesmandskab..."

Oversat fra: W. Benz m.fl., red., Einsatz im "Reichskommissariat Ostland" (Berlin, 1998), s. 123, 126.

Tekst 68: Rapport fra Generalkommissæren for Hviderusland, Gauleder Kube, vedrørende udryddelsen af jøder og kampen mod partisanerne, den 31. juli 1942:

"Til:
Rigskommissæren for Ostland
Gauleder Hinrich Lohse
Riga
Hemmeligt!

I alle sammenstødene med partisanerne i Hviderusland har det vist sig, at jøderne, både i de tidligere polske såvel som i de tidligere sovjetiske dele af Generalkommissariatet, er de væsentligste deltagere i partisanbevægelsen sammen med den polske modstandsbevægelse i øst og Den Røde Hær fra Moskva. Som konsekvens heraf er behandlingen af jøderne i Hviderusland et spørgsmål af politisk vigtighed i henhold til faren for hele økonomien. Det må derfor løses i overensstemmelse med politiske overvejelser og ikke alene i henhold til økonomiske behov. Efter grundige diskussioner med SS-Brigadeführer Zenner og den yderst dygtige leder af SD, SS-Obersturmbannführer dr.jur. Strauch, har vi likvideret omkring 55.000 jøder i Hviderusland i løbet af de sidste 10 uger. I området omkring Minsk er jøderne blevet fuldstændigt fjernet uden fare for behovet for arbejdskraft. I det hovedsageligt polske område Lida blev 16.000 jøder henrettet, i Slonim 8.000, osv...
Naturligvis ville det være bedst for SD og mig, hvis jøderne i Generalkommissariatet Hviderusland endeligt blev fjernet, efter at deres arbejdskraft ikke længere er nødvendig for Værnemagten...
Ud over denne uforsonlige holdning til jøderne har SD i Hviderusland også den byrdefulde opgave at sørge for at overføre nye transporter af jøder fra Riget til deres destination...
Jeg ville derfor være taknemmelig, om Rigskommissæren kunne forsøge at stoppe fremtidige deportationer af jøder til Minsk, i det mindste indtil faren fra partisanerne er blevet endeligt overvundet. Jeg har behov for 100% af SD's mandskab mod partisanerne og den polske modstandsbevægelse, som tilsammen kræver al styrke fra de ikke overvældende stærke SD-enheder."

Oversat fra: Y.Arad m.fl., red., Documents on the Holocaust (Jerusalem, 1998), s. 411-413.

Tekst 69: Operations-dagbog for en jødisk partisangruppe, 1943-44:

7/10/43: Ødelæggelse af en telegraflinje langs Grodno-Vilna-vejen. Mere end 50 telegrafpæle blev savet over. Tre enheder deltog. 35 mand...

23/10/43: Ødelæggelse af telefonen og telegrafen langs jernbanen fra Lida til Vilna. Tre enheder deltog. 25 mand...

10/43: Tre vejspærringer [blev ødelagt] ved tilkørslen til Rudniki. Tre enheder deltog. 55 mand...

29/10/43: Sabotage operation i byen Vilna: Fire transformere og et mekanisk vandingsanlæg blev ødelagt ved hjælp af engelske miner...

1/44: Sprængning af et tog på jernbanen fra Vilna til Grodno i afsnittet mellem Matuzy og Szarkiszki. Det vides ikke, hvor mange vogne der blev afsporet. Omkring to hundrede italienske soldater på vej hjem fra fronten blev dræbt...

10/5/44: Baghold ved Grodno vejen i afsnittet mellem Pirciupie og Zygmunciszki. To enheder, "Hævner" og "For Sejr", deltog. Elleve tyskere blev dræbt. Bytte taget: 6 rifler, 4 håndgranater, 4 granatkastere og 2 "Degtyarov" maskingeværer."

Oversat fra: Y. Arad m.fl., red., Documents on the Holocaust (Jerusalem, 1998), s. 463ff.

Tekst 70: Vidneudsagn af Paul Blobel, chef for 'Kommando 1005', den 18. juni 1947:

"1. Jeg blev født i Potsdam den 13. august 1894. Fra juni 1941 til januar 1942 var jeg chef for Særkommando 4a.

2. Efter at jeg var blevet fritaget fra denne post, blev jeg anmodet om at stille i Berlin hos SS-Obergruppenführer Heydrich og Gruppenführer Müller. I juni 1942 blev jeg overgivet den opgave af Gruppenführer Müller at udslette sporene efter de henrettelser, som var udført af Einsatzgrupperne. Mine ordrer lød, at jeg skulle stille personligt hos cheferne for Sikkerhedspolitiet og SD, videregive Müllers ordrer mundtligt, og overvåge deres gennemførelse. Denne ordre var tophemmelig, og Gruppenführer Müller havde givet ordre til, at på grund af nødvendigheden af den strengeste hemmeligholdelse måtte der ikke være nogen korrespondance i forbindelse med denne opgave...

3. I løbet af mit besøg [i Kiev] observerede jeg selv brændingen af lig i en massegrav nær Kiev. Denne grav var omkring 55 meter lang, 3 meter bred og 2 1/2 meter dyb. Efter at toppen var blevet fjernet, blev ligene dækket af brændbart materiale og antændt. Det tog omkring to dage, før graven var brændt ned til bunden. Jeg observerede selv, at ilden var glødet ned til bunden. Herefter blev graven fyldt op, og sporene var nu praktisk talt udslettet.

4. På grund af frontens bevægelse var det ikke muligt at destruere de massegrave længere mod syd og øst, som var et resultat af Einsatzgruppernes henrettelser...

5. I henhold til mine ordrer skulle jeg have udvidet mine pligter til hele det område, som var dækket af Einsatzgrupperne, men på grund af tilbagetrækningen fra Rusland kunne jeg ikke udføre mine ordrer fuldstændigt.

Underskrevet: Paul Blobel."

Oversat fra: Y. Arad m.fl., red., Documents on the Holocaust (Jerusalem, 1998), s. 471-473.