Sigøjnerne - kildetekster

Tekst 140: Dr. Robert Ritter vedrørende formålet med Forskningsinstituttet for Racehygiejne, 1939:

"Blandt vore endelige opgaver er hurtigt at opdage og registrere sigøjner-slægter og sigøjner-stammer og grupper af blandet race, således at vi kan bibringe basis for de forventede afgørende foranstaltninger
…

Efterhånden som vidtrækkende planer for evakuering bliver formuleret, er det nødvendigt at fortsætte med al mulig hast med de race-biologiske undersøgelser, som danner basis for løsningen på antropologiske, race-biologiske, etnologiske og bastard-biologiske spørgsmål, eftersom de i øjeblikket tilgængelige subjekter om kort tid vil blive fjernet fra videnskabelig forskning."

Oversat fra: K. Fings et al., red., From "Race Science" to the Camps (Hatfield, 1997), s. 33.

Tekst 141: Beretning om forholdenes tilstand i sigøjnerlejren Marzahn ved Berlin, oktober 1936:

"Vandet i den nyligt gravede brønd er reelt udrikkeligt, et faktum jeg selv har undersøgt. Det værste er toilet-faciliteterne, som er fuldstændigt utilstrækkelige for sådan et stort antal mennesker. Jeg er overbevist om, at mange sygdomme vil spredes der. …

Den utilfredsstillende tilstand med hensyn til hygiejnen er til fare for alle. I mellemtiden er et antal mennesker atter blevet alvorligt syge, i nogle tilfælde dødeligt."

Oversat fra: K. Fings et al., red., From "Race Science" to the Camps (Hatfield, 1997), s. 48.

Tekst 142: Officielle tiltag mod sigøjnerne. Uddrag af bystyret i Kassels rapport for året 1938:

"Ved oprettelsen af interneringslejren var der niogtredive vogne med over 200 beboere. For at bringe stram disciplin og orden i lejren blev området indhegnet i sommeren 1938, og en fast vagt blev fra december installeret efter aftale med det regionale politi."

Oversat fra: K. Fings et al., red., From "Race Science" to the Camps (Hatfield, 1997), ss. 50-51.

Tekst 143: Elisabeth Guttenberger, som blev deporteret fra Stuttgart i marts 1943, beskriver ankomsten til Auschwitz-Birkenau:

"Det første indtryk, vi fik af Auschwitz, var frygteligt. Det var allerede mørkt, da vi ankom. Et enormt område, men vi så kun lysene. Vi var nødt til at tilbringe natten på gulvet i en stor hal. Så, tidligt om morgenen, blev vi marcheret ud i lejren. Der fik vi først tatoveret fangenummeret på vores arm, og vores hår blev klippet af, derefter blev tøjet, skoene, og de få ejendele, vi havde med os, fjernet… Barakkerne havde ingen vinduer, kun skodder for luft. Gulvet var lavet af ler. I barakkerne, som havde plads til måske 200, placerede de ofte 800 eller flere. Dette var i sig selv forfærdeligt, at skulle finde sig til rette blandt så mange mennesker. Min tante kom over til mig. Vi kiggede på hinanden, og tårer begyndte at strømme ned ad kinderne på os begge. Indtrykket. Det var forfærdeligt. Folk sad uden at bevæge sig i disse køjer og gloede på os. Jeg tænkte: jeg drømmer, jeg er i helvede."

Oversat fra: K. Fings et al., red., From "Race Science" to the Camps (Hatfield, 1997), s. 96.

Tekst 144: Filip Müller, en overlevende fra et 'Sonderkommando', beskriver likvidationen af sigøjner-lejren i Auschwitz-Birkenau, 2.-3. august 1944:

"Hen imod midnat, omklædningsrummet var fuldt af folk. Uordenen steg fra minut til minut. Det var som et gigantisk bistade. Fra alle sider hørtes der desperate skrig, jamren og forbandende anklager. Høje råb: 'Vi er tyske borgere. Vi har ikke begået nogen forbrydelse.' Andre steder råbte folk: 'Vi vil leve. Hvorfor vil I dræbe os?'… Men der var ingen plads til sentimentalitet på dette dystre sted. Udryddelsen gik sin vante gang. Moll [Otto Moll, løjtnant i SS] og hans medansvarlige afsikrede deres pistoler og maskinpistoler og tvang folk, som i mellemtiden havde taget tøjet af, til at forlade omklædningsrummet og gå ind i de tre kamre, hvor de ville blive gasset. Mens de gik deres sidste rejse, græd mange i afmagt, andre gjorde korsets tegn og bønfaldt Gud, atter andre, som endnu ikke havde accepteret deres uundgåelige skæbne, råbte: 'Vi er tyske borgere. I kan ikke gøre dette mod os.' Men i nogen tid kunne vi stadig høre deres fortvivlede råb og skrig fra gaskamrene, indtil den dødelige gas havde gjort sit arbejde og kvalt den sidste stemme."

Oversat fra: K. Fings et al., red., From "Race Science" to the Camps (Hatfield, 1997), s. 108-109.

Tekst 145: Rigssundhedsfører dr. Leonardo Conti, januar 1940:

"Alle disse farer for videre yngel blandt sigøjnerne kan undgås, hvis vi - i stedet for den hidtidige politik med at skubbe dem ud, som har vist sig at være umuligt - udfører den velforberedte radikale løsning for forebyggelse af fremtidigt arveligt usundt afkom, som nu er til rådighed for os. Jeg er derfor af den mening, at det er for sent med en lovgivningsmæssig løsning, men at der må gøres et forsøg på at udføre øjeblikkelig sterilisation af sigøjnere og halv-sigøjnere som en særlig foranstaltning, idet vi følger en vis lignende praksis."

Oversat fra: K. Fings et al., red., From "Race Science" to the Camps (Hatfield, 1997), s. 33.