Krystalnatten

Ruden på jødisk forretning knust under Krystalnatten, Berlin, 1938. USHMM#86838

Krystalnatten (ty: "Reichskristallnacht") er betegnelsen for den hidtil værste pogrom (forfølgelse) mod de tyske jøder. Denne fandt sted over hele Det Tyske Rige den 9. - 10. november 1938.
Mange jøder blev myrdet, tusindvis af jødiske forretninger blev ødelagt, og atter tusindvis af ruder knust - deraf navnet 'Krystalnatten'.
Officielt var pogromen udtryk for det tyske folks hævn for en jødes drab på en tysk diplomat, men reelt var der tale om en centralt styret offensiv mod de tyske jøder.
Resultatet af pogromen blev, at jøderne blev pålagt en enorm skadeserstatning, og ikke mindst at den anti-jødiske lovgivning blev voldsomt optrappet.

Forudsætninger

Julius Streicher

Herschel Grynszpan

Selvom Krystalnattens pogrom mod de tyske jøder først fandt sted den 9. november 1938, var der allerede i løbet af efteråret 1938 sket en stærk stigning i antallet af overgreb på jøderne. Synagoger var blevet ødelagt, vinduesruder var blevet knust, og jøder var blevet fordrevet fra lokalområderne, særligt i området Franken, hvor den ekstremt antisemitiske Julius Streicher var gauleder for NSDAP.

Den enkeltbegivenhed, som udløste Krystalnattens pogrom mod de tyske jøder, var et attentat. Den 7. november 1938 skød en ung jøde, Herschel Grynszpan, den tyske tredjesekretær ved ambassaden i Paris, Ernst vom Rath. Den tyske diplomat blev meget alvorligt såret og døde efterfølgende den 9. november om aftenen. Herschel Grynszpan ville have skudt den tyske ambassadør, men i stedet skød han den første og bedste diplomat, han mødte på ambassaden. Drabet skete som hævn for, at Herschel Grynzpans forældre, som var polske jøder, var blevet udvist fra Tyskland til Polen.

På trods af mordet er det vigtigt at se Krystalnattens begivenheder som andet og mere end spontane optøjer, der skete som forargelse over en enkeltstående begivenhed. På det tidspunkt, hvor mordet fandt sted, havde idéerne om en "folkelig afstraffelse af jøderne" ligget i luften længe.

Forløb

Joseph Goebbels

Den 9. november var en af nazistpartiets store mærkedage: det var den 9. november 1923, at Hitler og hans tilhængere forsøgte at kuppe sig til magten i Bayern ved det såkaldte 'Ølstuekup'. Hitler opholdt sig derfor i München den 9. november 1938. Her skulle han skal holde sin årlige tale for partiets spidser og 'gamle kæmpere'. Hitlers tale blev imidlertid aflyst på grund af Ernst vom Raths død, og i stedet holdt Joseph Goebbels en brandtale mod de tyske jøder. Formentlig overtog Goebbels ledelsen af taktiske grunde for at få Hitler til at fremstå som uskyldig og udenforstående.

Talen til partiets mest trofaste kerne havde sin virkning: nazilederne ringede fra München til deres underførere rundt om i Tyskland og satte aktionen i gang. Krystalnatten var dermed alt andet end det 'folkelige oprør mod jøderne', som aktionen blev fremstillet som i den nazistisk-kontrollerede presse.

> Krystalnatten - kildetekster


Krystalnatten fandt sted den 9. og 10. november 1938 og var således ikke blot én nats udskejelser. Ødelæggelserne var meget omfattende:

• 91 jøder blev myrdet
• Mange jøder begik selvmord eller døde senere efter mishandling
• 267 synagoger blev ødelagt eller brændt
• 7.500 forretninger blev vandaliseret

Synagogen i Ober-Ramstadt brænder under Krystalnatten. USHMM#04467

Det var vigtigt for partiet at lade udskejelserne fremstå som en civil, folkelig aktion, men reelt blev tingene styret ovenfra. Blandt andet blev der givet ordre til politiet om at blande sig udenom og til brandvæsenet om ikke at gribe ind ved brande i jødiske bygninger.

Krystalnattens pogrom gennemførtes af SA- og SS-tropper i civil og af aktivister fra NSDAP, som trængte ind i synagoger, ødelagde inventaret og herefter påsatte ild. Andre tropper knuste ruderne på jødiske forretninger, stormede dem og raserede dem totalt. På trods af et forbud mod plyndring stjal de ofte alt inventaret i de jødiske forretninger og i de jødiske huse, som også blev stormet. Beboerne blev mishandlet.

Nytilkomne fanger, for de flestes vedkommende jøder arresteret under Krystalnatten, i koncentrationslejren Buchenwald, 1938. USHMM#79914b.

Gestapo tog også del i optøjerne ved at arrestere 25-30.000 jødiske mænd, som herefter blev sendt i kz-lejr. Med dette ophold i kz-lejr skulle jøderne knækkes og dermed tvinges til at emigrere.

Generelt blev gerningsmændene ikke straffet. Dette skyldtes ordre fra justitsministeriet, idet Goebbels som ansvarlig for pogromen stiltiende gav tilladelse til brug af vold. Hitler selv blev aldrig officielt knyttet til Krystalnatten som ansvarlig for dette voldsomme overfald på de tyske jøder, men han havde med meget stor sandsynlighed givet den egentlige, hemmelige ordre til begivenhederne.

Store dele af nazistpartiet opfattede Krystalnatten som en succes. Visse dele af befolkningen havde været positiv over for aktionen, og jøderne var blevet endegyldigt udskilt fra det tyske samfund og henvist til en 'skygge-eksistens'. Ikke mindst var det med Krystalnatten blevet gjort klar for den tyske befolkning, at enhver solidaritet med jøderne kan resultere i vold. Reelt var dog store dele af den tyske befolkning imod Krystalnattens spontane voldsaktioner, hvilket tyder på, at partiets radikale fløj i nogen henseende var ude af trit med befolkningens holdning til jøderne.

Ledende personer inden for statsapparatet var imidlertid langt fra så begejstrede for Krystalnattens temmeligt kaotiske forløb. Allerede få dage efter Krystalnatten, den 12. november 1938, afholdtes en konference, hvor Hermann Göring var formand. Man kan se denne konference som en slags "anti-jødisk brainstorm", hvor alle mulige seriøse og useriøse tiltag mod de tyske jøder blev diskuteret. Konferencen fandt sted, fordi indsatsen mod jøderne skulle koordineres - ikke mindst efter Krystalnattens mangel på 'ordentlig' central styring.

Konkret resulterede konferencen i, at de tyske jøder skulle betale en erstatning på 1 milliard rigsmark for ødelæggelserne. Med andre ord blev jøderne gjort ansvarlige for overfaldene på dem selv. Derudover blev der sat en stopper for al jødisk forretningsliv pr. 1. januar 1939. Endelig blev alle jøder forment adgang til de tyske skoler.

Goebbels var fuld af mere eller mindre eksotiske forslag, såsom at forbyde jøderne adgang til de tyske strande, skove og sågar til svømmehaller.

Hovedformålet med al denne nye anti-jødiske lovgivning var at få jøderne til at emigrere. Det skulle gøres klart for dem, som ikke ønskede at emigrere, at situationen for dem i Tyskland kun ville blive værre.

© 2002 af Peter Vogelsang & Brian B. M. Larsen. All rights reserved.

Sitet opdateres kun sporadisk. Rapporter dog gerne om faktuelle fejl til denne email