Denne side er en undervisningsside om Holocaust for elever og lærere på ungdoms- uddannelserne, samt studerende. Alle andre kan også få glæde af siden.

Om os

E-mail

Hjælp

Søg

Holocaust emner

Forslag til undervisning

Forslag til eleverne

Nazismens ideologi

Nazisme eller nationalsocialisme (ty: "Nationalsozialismus") er en ideologi, der fandt sit praktiske udtryk i det regime, som ledede Tyskland i perioden 1933-1945. Nazisme er en afart af en anden totalitær ideologi, fascisme. Målet for tilhængere af begge ideologier er at opbygge en totalitær stat, det vil sige en moderne, bureaukratisk stat, hvor styret er altdominerende i forhold til individet og således så vidt muligt monopoliserer alle menneskelige aktiviteter, både private og offentlige.

Mere om:
Grundlæggende kendetegn
Forudsætninger
NSDAP's partiprogram
Hitler og Mein Kampf
Racisme og nazisme
Antisemitisme
Sammenfatning
Vide mere?

Nazismens grundlæggende kendetegn

Nazismen var særligt kendetegnet ved:

at bygge på en karismatisk leder (Adolf Hitler) og på militærets støtte,
at opfinde fælles fjender (jøder, kommunister, liberale, pacifister, frimurere, sigøjnere, Jehovas vidner, homoseksuelle, osv.) for at samle nationen,
at forsøge på at omforme arbejderklassen ved at få arbejderne til at fokusere på "højere idéer" end traditionel klassekamp mellem arbejdere og arbejdsgivere; disse "højere idéer" var ekstrem nationalisme, racisme, og ikke mindst krig.

Nazismens forudsætninger

Det er selvsagt et helt centralt spørgsmål, hvorfor nazisterne havde held til at vinde magten i Tyskland. Hvordan magtovertagelsen konkret fandt sted er beskrevet i afsnittet > Nazisternes magtovertagelse, men de mere overordnede forudsætninger skal kort gennemgås her:

Tyskland var allerede før Første Verdenskrig et meget sammensat samfund, kendetegnet ved lige dele gammeldags feudalisme og moderne industrialisering.
Landet havde desuden en meget stærk tradition for militarisme og loyalitet over for autoriteter.
I forbindelse med Første Verdenskrig var den tyske befolkning blevet indprentet en stærk nationalisme; kejsermagtens formål hermed var at gennemføre social kontrol og muliggøre international aggression.
Biologisk-racistiske overbevisninger om den ariske races overlegenhed var udbredt respekterede som legitime synspunkter.
Tyskland var, i årene efter Første Verdenskrigs afslutning, udsat for ekstremt nationalt "stress" på grund af det militære nederlag og den efterfølgende økonomiske ruin.

Nazismen præsenterede den tyske befolkning for en simpel forklaring på alle deres problemer: jøderne og demokratiet. Det var den "internationale jødedom", som var ansvarlig for Tysklands nederlag i Første Verdenskrig og for den ydmygende fredstraktat. Det var demokratiet, dvs. Weimarrepublikkens folkevalgte politikere, som var ansvarlige for den enorme økonomiske depression i starten af 1930'erne, og så videre. Nazisterne spillede bevidst på især middelklassens "politiske paranoia", og specielt jøder og kommunister var i den henseende oplagte fjendebilleder.

NSDAPs partiprogram

Nazistpartiets partiprogram blev formuleret i 1920 og var ifølge dets ordlyd 'uforanderligt'. Det blev ganske vist heller aldrig ændret, men mange af dets ideologiske grundsætninger blev aldrig til praktisk politik efter nazisternes magtovertagelse. Dette gjaldt specielt partiprogrammets økonomiske dele, som i praksis viste sig alt for 'socialistiske': blandt andet krævede NSDAP ophævelse af alle store virksomhedkarteller (§13), overskudsdeling i alle virksomheder (§14) og forbud mod enhver form for kapitalindkomst (§11). Det viste sig senere, at sådanne punkter var uspiselige for NSDAP's støtter blandt storkapitalen, og disse punkter blev derfor aldrig virkeliggjort efter partiets magtovertagelse.

Partiprogrammet var hovedsageligt negativt formuleret, hvilket hænger godt sammen med, at nazismen i realiteten var en 'anti-ideologi': anti-demokratisk, anti-kommunistisk, anti-semitisk, anti-kapitalistisk og anti-vestlig.

Hitler og Mein Kampf

Den mest sammenhængende fremstilling af nazismens ideologiske grundsætninger findes i Hitlers selvbiografiske værk, Mein Kampf ('Min Kamp'), som blev til, mens Hitler sad fængslet (1923-1924) for det mislykkede 'Ølstuekup'. I dette værk fremlagde Hitler sin uforanderlige 'verdensanskuelse' (ty: "Weltanschauung"), som efter magtovertagelsen i 1933 kom til at danne grundlag for den nazistiske stats politik.

Hitlers "Weltanschauung" var i bund og grund et system af fordomme, som på ingen måde var et resultat af logiske overvejelser. Karakteristisk for Hitlers verdenssyn var:

En racistisk fortolkning af historien, hvor den ariske race fremstår som 'kulturskabende', mens den jødiske race fremstilles som 'kulturødelæggende',
Et socialt-darwinistisk syn på livet: den stærke overlever, den svage forgår - dette gælder for såvel mennesker som for resten af naturen,
En forkærlighed for en militaristisk livsstil: kun i krigen viser et menneske sin egentlige formåen,
En tro på, at Tyskland kan (og bør) blive en verdensmagt.

Grundlæggende for alle disse aspekter var Hitlers klippefaste tro på den ariske races biologiske og kulturelle overlegenhed i forhold til andre racer. Derfor er det et helt centralt element i Hitlers ideologi, at racerne ikke må blandes. 'Blodets renhed' er en afgørende forudsætning for det tyske folks kommende storhedstid.

Racismens betydning for nazismen

Som nævnt spillede racisme (sammen med antisemitisme) en helt afgørende rolle i nazismens ideologi. Men hvad byggede denne racisme på? For at svare på dette spørgsmål er det nødvendigt at gå tilbage til anden halvdel af 1800-tallet, hvor mange af nazismens ideologiske "rødder" blev til.

De vesteuropæiske landes kapitalistiske udnyttelse af deres kolonier resulterede ofte i den konklusion hos de (hvide) koloniherrer, at lokalbefolkningen i kolonierne nødvendigvis måtte være laverestående individer for at lade sig udnytte. Racisme blev, med Charles Darwin i spidsen, efterhånden et bredt anerkendt tankesæt, som dannede grundlag for en lang række videnskabelige afhandlinger, bøger og forskningsprojekter. Som oftest tjente denne forskning det politiske formål at fremhæve netop et enkelt lands befolkning, eller en bestemt race, frem for andre.

Med baggrund i disse racistiske tankers racehierarki havde europæiske nationer, ikke mindst Tyskland, en følelse af, at netop deres nation var alle andre overlegne, og at alle medlemmer af deres nation skulle samles i ét land. Sådanne idéer kan betegnes som 'positiv racepolitik'. Herfra stammer blandt andet de omfattende nazistiske planer om at flytte alle etniske tyskere (de såkaldte folketyskere, som var statsborgere i andre europæiske lande) til Det Tredje Rige. Disse etniske tyskere skulle Heim ins Reich ('hjem til Riget').

Racistiske idéer blev også anvendt i en 'negativ racepolitik' i form af fjernelse af uønskede elementer fra den tyske race. Nazisternes ønske om at fjerne jøder, sigøjnere, handicappede og andre fra det tyske folkefællesskab (ty: "Volksgeimeinschaft") skal ses som et resultat heraf. Denne 'negative racepolitik' eller 'racehygiejne' blev med stor systematisk grusomhed ført ud i livet efter 1933.

Antisemitisme

Antisemitisme kan oversættes med 'jødefjendtlighed'. Nazisternes jødehad og brug af jøderne som universel forklaring på alle Tysklands problemer er unik for nazismen. Den italienske version, fascismen, indeholder således ikke dette stærke antisemitiske element.

Den nazistiske ideologi førte imidlertid tankesættet om jødernes verdensomspændende komplot mod den ariske race et skridt videre: jøderne blev via sindrige forklaringer parret med de sovjetiske bolsjevikker, hvormed skabtes 'jøde-bolsjevismen'. Det var nazistpartiets chefideolog, Alfred Rosenberg, som formåede at opfinde denne kombination og dermed virkeliggøre jøderne til den store verdensskurk. De amerikansk-jødiske lobbyister og den bolsjevistiske fjende i Sovjetunionen var nu pludselig to sider af samme sag! Koblingen er naturligvis absurd, men var ekstremt brugbar i nazisternes propaganda under Anden Verdenskrig, specielt efter at USA trådte ind i krigen på allieret side.

Sammenfatning

Nazismen er vanskelig at karakterisere som ideologi, fordi den er ekstremt sammensat og grundlæggende bygger på kunstigt fremstillede fjendebilleder og ulogiske forudsætninger. Fire elementer er karakteristiske for nazisme: det er en anti-ideologi, som bygger mere på kritik end på forslag til forbedringer; det er en antisemitisk ideologi, hvor jøderne (i en absurd kombination med kommunismen) bruges som forklaring på alskens ulykker; det er en racistisk ideologi, som bygger på en grundlæggende forestilling om den ariske (tyske) races overlegenhed i forhold til alle andre folkeslag; og endelig er nazismen en aggressiv nationalistisk ideologi, som sætter nationen over individet, og som kræver at nationen udstrækkes til dens "naturlige" territorielle omfang.

Vide mere?

Links:

> NSDAP's partiprogram (engelsk)