Nynazisme er betegnelsen for den moderne udløber af nazismen. Der er tale om en højreradikal ideologi, hvis hovedelementer er ekstrem nationalisme og et voldsomt fremmedhad. Den nynazistiske bevægelse står klart stærkest i Tyskland, men nynazistiske grupper findes også i Danmark.
Grundlæggende kendetegn
Nynazisme er, som ordet antyder, en moderne version af nazisme. Der er tale om en generelt usammenhængende højreradikal ideologi, som er karakteriseret ved at "låne" mange af de elementer, som indgik i traditionel nazisme. Det vigtigste af disse elementer er en ekstrem nationalisme. Nazisternes traditionelle jødehad genfindes derimod ikke så stærkt i den nynazistiske ideologi.
Nynazisme skal nødvendigvis ses i historisk sammenhæng som en fortsættelse af den traditionelle nazisme. En af nynazisternes vigtigste målsætninger er således at genskabe nazisme som en acceptabel politisk ideologi, hvilket bl.a. sker ved at promovere budskabet om, at Holocaust aldrig har fundet sted (Holocaust-benægtelse). Nynazisterne har også adopteret mange af de samme symboler, som nazisterne benyttede: hagekorset, nazihilsenen (den udstrakte højre arm), billeder af Hitler, osv.
Nynazisterne udgør ikke en homogen gruppe, men er derimod en samle-betegnelse for mange forskellige grupperinger, som alle hører hjemme på den alleryderste højrefløj. Nynazisternes typiske hovedfjende er ikke længere jøderne - selvom disse stadig figurerer som en hadet gruppe - men derimod udlændinge. Nynazismens hovedmål er således at stoppe indvandring for derigennem at sikre den nationale "races" overlevelse. Derfor kommer nynazisterne ofte med konspiratoriske beskyldninger om "landsforræderi" mod politikerne.
Nynazismen er generelt "anti-intellektuel". Den har således ikke en fast defineret samlet politisk ideologi, men er dog hyppigst koncentreret om to definerende elementer: ekstrem nationalisme og fremmedhad. Et vigtigt aspekt af nynazismen er det stærke sociale element, ideologien bibringer bevægelsens medlemmer. Nynazistiske grupper mødes for at drikke, spille musik (ikke mindst racistisk 'White Pride'-musik) og synge gamle og nye nazistiske slagsange. Der arrangeres også marcher og parader, for eksempel på Hitlers fødselsdag.
En række nynazistiske grupper, specielt i Tyskland, gennemfører imidlertid også voldelige overfald. Hjemløse, "tabere", udlændinge, "personer af formodet jødisk afstamning" og andre er blevet overfaldet og i visse tilfælde myrdet.
Nynazisme i Tyskland
Nynazisterne i Tyskland udgør et lille ekstremistisk mindretal, og hovedårsagerne til deres fremgang er blandt andet
- de østtyske områders skuffede forventninger efter genforeningen i 1990, og
- en massiv indvandring af flygtninge, både fra de tidligere kommunistiske stater i Østeuropa og fra Afrika og Asien.
De mange indvandrere udgør et særligt stort problem i de i forvejen fattige østtyske områder, hvor der i stigende grad er "konkurrence" om arbejdspladserne mellem tyskere og udlændinge. Dette har ledt til en høj grad af udlændingefjendtlighed, hvilket igen har ført til, at nynazistiske grupper har haft relativt let ved at rekruttere unge tyskere til deres organisationer.
Nynazisme er ikke noget nyt fænomen i Tyskland. Det største nynazistiske parti, National-Demokratische Partei Deutschlands (NPD) blev stiftet i 1964. Typisk for (visse dele af) den nynazistiske bevægelse forsøger NPD at fremstå som et respektabelt politisk parti, som respekterer et demokratisk samfunds spilleregler.
Andre dele af den tyske nynazistiske bevægelse er langt mere militante. I 1991 registrerede de tyske myndigheder således 3.884 tilfælde af vold udført
af nynazister. Den mest berygtede nynazistiske voldsepisode fandt sted i byen Mölnn i delstaten Schleswig-Holstein den 23. november 1992: nynazistiske
skinheads kastede brandbomber ind i to huse, som var beboet af tyrkiske familier. Tre tyrkere omkom, heriblandt to børn på 10 og 14 år. Drabene udløste et
offentligt ramaskrig i Tyskland og en bølge af sympatitilkendegivelser over for de tyrkiske ofre - alene i München deltog 350.000 mennesker i en offentlig
protest mod nynazisme.
Nynazisme i Danmark
Nynazisme er meget lidt udbredt i Danmark og får langt mere pressedækning, end de nynazistiske gruppers størrelse egentlig berettiger til. Der er næppe mere end 100-150 aktive nynazister i Danmark (år 2000), hvilket skal ses i modsætning til 2-3.000 nynazister i Sverige, hvor bevægelsen er langt mere udbredt.
Til de nynazistiske bevægelser hører først og fremmest det danske nazistiske parti DNSB (Danmarks National-Socialistiske Bevægelse). Dertil kommer
organisationer som 'Blood and Honour DK', 'Dansk National Front' og 'White Pride'. Blandt de danske nynazisters vigtigste holdninger er, at danskerne er
et kulturelt afgrænset folk med en særlig ret til staten Danmark, og at flygtninge og indvandrere er skyld i problemer for velfærdsstaten og i høj
kriminalitet. De danske nynazister er kun undtagelsesvist voldelige, omend der har været adskillige sammenstød mellem nynazistiske og autonome grupper
i løbet af 1980'erne og 1990'erne.
Becker, Jilian: "Neo-Nazism: A Threat to Europe?" (London, 1993).
Bykilde, Grete: "Når unge udfordrer demokratiet" (Roskilde, 2000).
Karpantschof, René: "Nynazismen og dens modstandere i Danmark: politiske bevægelser i internationale rammer 1980-1998" (Esbjerg, 1999).
Lammers, Karl Christian: ""Rechts ist in!": fra nazisme til nynazisme" (København, 1994).
Lindboe, Ole: "Blod og Ære: Den ny nazisme" (Odense, 2000).
Smith, Torben: "Nazisme - og nynazisme" (København, 1996).