. | ||||||||||||
forside > emner > lejre
|
||||||||||||
Forskellen på koncentrationslejre og udryddelseslejre
Koncentrationslejre og udryddelseslejre var to vidt forskellige lejrsystemer:
Koncentrationslejre
Kz-lejrene var en væsentlig del af det nazistiske regimes systematiske undertrykkelse af jøder, sigøjnere, politiske afvigere, homoseksuelle og andre, der
ansås som socialt og racemæssigt "uønskede" i det nazistiske samfund.
Til forskel fra kz-lejrenes formål etableredes der mellem 1941 og 1943 seks udryddelseslejre, der kun havde ét formål: at udrydde jøderne. I alt tre millioner
jøder blev dræbt dér.
"Rene" udryddelseslejre: Chelmno og Aktion Reinhard-lejrene.De fire lejre Belzec, Sobibor og Treblinka (Aktion Reinhard-lejrene) og Chelmno var alle "rene" udryddelseslejre. Højst få hundrede jøder overlevede på forskellig vis bekendtskabet med de fire udryddelseslejre. Kombinerede lejre: Auschwitz-Birkenau og Majdanek
Begge lejre var oprindeligt koncentrationslejre. Men efterhånden udviklede de sig til også at omfatte det organiserede massemord på jøderne efter installationen
af gaskamre. Kun op til hver fjerde jøde der ankom til disse to lejre, blev udtaget til tvangsarbejde - resten blev straks gasset ihjel.
|
||||||||||||
© 2002 af Peter Vogelsang & Brian B. M. Larsen. All rights reserved.
|