Udryddelseslejre

Intro om udryddelseslejrene

Chelmno var den første udryddelseslejr, der blev oprettet som led i "den endelige løsning af det jødiske spørgsmål" - nazisternes systematiske forsøg på at udrydde jøder.

Hurtigt fulgte etableringen af de tre tilintetgørelseslejre Belzec, Treblinka og Sobibor. De oprettedes under kodeordet Aktion Reinhard - startskuddet på udryddelsen af de ca. 3 millioner jøder, der levede i Generalguvernementet i Polen. I kz-lejrene Auschwitz-Birkenau og Majdanek etableredes ligeledes to udryddelseslejre.

De seks udryddelseslejre var alle beliggende i det tidligere Polen og havde alle til hensigt at massedræbe jøder. Uden for Polen eksisterede dog mindst to lejre, der på mange punkter lignede de seks udryddelseslejre i Polen: Jungfernhof (Letland) og Maly Trostinets (Hviderusland).

Alle udryddelseslejrene var gennemorganiserede og mindede i uhyggelig grad om industrielle anlæg. Dog var det kun Auschwitz-Birkenau, der med sine avancerede gas- og krematorieanlæg bar præg af reel højteknologi. I krematorierne II og III var der således elevatorer fra undergrundsgaskamrene, hvor jøderne blev gasset, til krematorierne, hvor ofrene blev brændt.

De seks udryddelseslejre etableredes inden for ganske kort tid. Fra december 1941 til 1942 blev Chelmno, Belzec, Treblinka, Sobibor, Auschwitz-Birkenau og Majdanek alle funktionsdygtige. Beliggenheden for dem alle seks var primært valgt ud fra deres placering i det tidligere Polen: de lå alle ved jernbanelinjer, og de lå uforstyrret i landbrugs- og ødeområder i det "fjerne" Polen uden for "kerne"-Tyskland og den tyske såvel som den internationale offentligheds søgelys.

De seks udryddelseslejre

Chelmno var den første udryddelseslejr, der blev oprettet med det ene grusomme formål at slå mennesker - først og fremmest jøder - systematisk ihjel. Her blev 152.000 gasset ihjel vha. udstødningsgas fra lastbiler i perioden december 1941 - marts 1943 samt igen fra juni til juli 1944.

I forbindelse med Aktion Reinhard etableredes tre udryddelseslejre: Belzec, Treblinka, Sobibor. Aktionen havde til formål at udrydde alle jøderne i det besatte Polen.

Udryddelseslejren Belzec etableredes i maj 1942 og fungerede frem til august 1943. 600.000 jøder blev ofre for gaskamrenes nådesløse effektivitet i Belsez.

Sobibor åbnede ligeledes sin grusomme massemordindustri i maj 1942. Myrderierne fortsatte til oktober 1943, hvor et fangeoprør satte en stopper for lejrens aktivitet. 250.000 jøder mistede livet i Sobibors gaskamre.

Udryddelseslejren Treblinka fungerede fra juli 1942 til november 1943. I august 1943 ødelagde en revolte i august 1943 mange af faciliteterne. 900.000 jøder mistede livet i den uhyggeligt effektive udryddelslejr Treblinka.

I alt anslås det, at 1 3/4 million jøder samt adskillige tusinde sigøjnere mistede livet under Aktion Reinhard. Ganske få overlevede eller slap væk fra myrderierne: de fleste blev dræbt straks efter ankomsten.

Billede af krematorium IV i Auschwitz-Birkenau. "Auschwitz: Technique and operation of the gas chambers" af J.C. Pressac (NY 1989) p.418.

Auschwitz-Birkenau, der også virkede som kz-lejr og tvangsarbejdslejr, blev den i antal største drabsanstalt for mordet på de europæiske jøder og sigøjnere. Det er anslået, at mellem 1 og 1,2 millioner blev dræbt i udryddelseslejren Auschwitz-Birkenau i dens virketid. De første eksperimenter med gasning af 250 underernærede polske fanger og 600 sovjetiske krigsfanger påbegyndtes allerede i september 1941, hvorefter udryddelseslejren startede "rigtigt" op i marts 1942 og sluttede sin makabre funktion i november 1944. 9 ud af 10 ofre i udryddelseslejren Auschwitz-Birkenau var jøder. De øvrige ofre var hovedsageligt polakker, sigøjnere og sovjetiske krigsfanger.

Majdanek startede gasninger i oktober 1942. Lejren virkede på samme måde som Auschwitz-Birkenau, og indbefattede ud over udryddelseslejren også en koncentrations- og arbejdslejr. I efteråret 1943 lukkede lejren efter at have dræbt og gasset mellem 60.- 80.000 jøder.

Ud over de "kendte" seks udryddelseslejre i Polen skete det organiserede massedrab i mindst to andre lejre: i Jungfernhof (Letland) og Maly Trostinets (Hviderusland). Her foregik masseudryddelsesaktionerne i form af skydning og gasning af jøder og sovjetiske krigsfanger.

Udryddelseslejre- hvorfor?

Hvorfor begyndte nazisterne at udrydde jøder i udryddelseslejre? Dette spørgsmål har været meget omdiskuteret lige siden Anden Verdenskrig.

Se mulige årsager på:

Hvem styrede lejrene?

Kommandanten i Treblinka, Franz Stangl, var en af hovedmændene bag drabet på de 900.000 jøder, der blev slået ihjel i Treblinka.

Ofre

Ofrenes sko i Belzec udryddelseslejr. "Der KZ-Staat" af H. Kuhnrich (Berlin 1983), ss.144

I alt blev mindst 3 millioner jøder dræbt i de seks udryddelseslejre. Det præcise antal er umuligt at anslå, da nazisterne ikke opgjorde antallet af ofre som individer, men i stedet kun opgjorde antallet af vognladninger, der ankom til udryddelsesanlæggene.

Omkring 1 3/4 million jøder døde i "Aktion Reinhard"-udryddelseslejrene, 152.000 dræbtes i Chelmno, 60.000 - 80.000 jøder blev gasset eller skudt i Majdanek, mens over 1 million jøder blev gasset ihjel i Auschwitz-Birkenau. Hertil kom titusindvis af sigøjnere og sovjetiske krigsfanger, der også blev slået ihjel i udryddelseslejrene.

Drabsmetoder

En tysk politiofficer skyder en jødisk kvinde, der stadig er i live efter en massehenrettelse af jøder fra Mizocz-ghettoen. Copyright USHMM #17878

Brugen af gaskamre var den mest anvendte fremgangsmåde til massedrabet på jøder i udryddelseslejrene. Jøderne blev gennet ind i gaskamre, hvorefter lejrpersonalet lukkede døren og dernæst ledte enten udstødningsgas (i Belzec, Sobibor og Treblinka) eller giftgas i form af Zyklon B eller A (Majdanek og Auschwitz-Birkenau) ind i gaskammeret.

En anden fremgangsmåde var brugen af gasvogne. I Chelmno blev der anvendt gasvogne, hvor jøder efter at være blevet ledt ind i gasbilerne blev kvalt af den udstødningsgas, der blev lukket ind til dem i lastbilen.

En tredje fremgangsmåde var massenedskydning af jøder og andre udsatte grupper (sovjetiske krigsfanger, polakker m.fl.). I Majdanek blev der således dræbt mellem 17.000 og 18.000 jøder ved en grusom nedskydning på blot én enkelt dag mellem den 3. og 4. november 1943. Begivenheden fik betegnelsen "Erntefest" (høstfest) og omfattede lignende aktioner i hele Lublin-distriktet med over 40.000 jøders død til følge.

Fra ankomst til …

Når ofrene ankom til udryddelseslejrene i overfyldte togkvægvogne blev de gennet ud på modtagelsesrampen. Her blev de af tyske SS-folk og vagtenheder bestående af blandt andet brutale ukrainere eller kriminelle fanger beordret til at aflevere deres ejendele og tøj. De fleste af ofrene var blevet fortalt, at de blot skulle flyttes øst på til jobs og nye steder at leve og havde derfor deres kæreste eje med.

Selektionen på ankomstrampen i Auschwitz-Birkenau. De deporterede jøder blev selekteret til enten at arbejde eller gå direkte i døden i gaskamrene. I baggrunden af billdet ses en gruppe på vej mod gaskammer II.

I de "rene" udryddelseslejre blev mænd skilt fra kvinder og børn. De første til at gå i gaskamrene var mændene - kvinderne fik deres hår klippet af, før de gik i døden.

I de kombinerede koncentrations- og udryddelseslejre, Majdanek og Auschwitz, udvalgte SS på perronen de arbejdsduelige til arbejde i arbejdslejrene.

De ikke arbejdsduelige - gamle, kvinder og børn - blev straks sendt i gaskamrene eller skudt i "Lazarattet". Også de arbejdsduelige endte dog før eller senere i gaskammeret eller som ofre for tilfældige nedskydninger inden for få måneders arbejde, når de var slidt ned af det hårde arbejde - hvis de da ikke forinden var døde. De arbejdsduelige arbejdede fx med at bære ligene til krematorierne eller undersøge ligene for værdigenstande.

Ligene blev plyndret for guld (fra tænderne), inden de blev smidt i store massegrave. Med tiden blev ligene dog brændt - enten i massegrave eller i krematorier - da nazisterne forsøgte at skjule deres uhyggelige forbrydelse i takt med Sovjets fremmarch mod Polen.

Der er få eksempler på oprør i udryddelseslejrene. I Sobibor og Treblinka forsøgte fanger at gøre oprør i 1943, mens det samme forsøgtes i Auschwitz i 1944. Kun ganske få undslap.

Liste over udryddelseslejre

Øjenvidner - kilder - tekster

Vide mere?

Litteratur