Denne side er en undervisningsside om Holocaust for elever og lærere på ungdoms- uddannelserne, samt studerende. Alle andre kan også få glæde af siden.

Om os

E-mail

Hjælp

Søg

Holocaust emner

Forslag til undervisning

Forslag til eleverne

Holocaust-benægtelse: historisk gennemgang

Denne sektion omhandler Holocaust-benægtelsens historiske udvikling efter Anden Verdenskrig. Blandt andet gennemgås forskellen på 'benægtelse' og ægte 'revisionisme', årene umiddelbart efter Anden Verdenskrig, den egentlige 'Holocaust-benægtelses' opstart samt moderne former for benægtelse.

> Holocaust-benægtelse

Mere om:
Fra ægte revisionisme til benægtelse
Årene efter Anden Verdenskrig
Holocaust-benægtelse
Moderne benægtelse
IHR
Vide mere?

Fra ægte revisionisme til benægtelse

Holocaust-benægtelse, som også betegnes 'Holocaust-revisionisme' eller mere misvisende blot som 'revisionisme', er inspireret fra flere forskellige sider:

legitim, kritisk historisk tradition,
ældgammel konspirations-tankegang,
ekstrem og ofte uvidenskabelig kritik af historiske fænomener, og
antisemitisme, racisme, nazisme.

Holocaust-benægterne, som aldrig vil karakterisere sig selv som sådanne, opfatter sig som de naturlige arvtagere efter 'revisionisterne'.

Revisionisterne er betegnelsen for fagligt kompetente, respekterede amerikanske historikere, som efter Første Verdenskrig var stærkt kritiske over for USA's rolle i krigen. Typisk centrerede revisionisternes interesse sig omkring dårlig behandling af Tyskland efter Første Verdenskrig, den britiske propagandas falsknerier og behovet for at revidere den offentlige mening om Tyskland i USA - deraf betegnelsen revisionister. De benyttede sig dog af korrekt historisk metode, hvilket absolut ikke er tilfældet med Holocaust-benægterne.

En af de mest højtråbende revisionister, Harry Elmer Barnes, udgør overgangen mellem den legitime revisionisme og den illegitime Holocaust-benægtelse, idet han som en af de første satte spørgsmålstegn ved Holocaust efter Anden Verdenskrigs afslutning.

Årene efter Anden Verdenskrig

Straks efter afslutningen på Anden Verdenskrig begyndte revisionister at underdrive eller modbevise Nazi-Tysklands ansvar for krigen. Dette skete blandt andet ved at fremstille Hitler som en sympatisk "fredens mand" og ved at fremstille De Allieredes fremfærd som lige så grusom som nazisternes overgreb. I 1949 skrev den amerikanske historiker Freda Utley om Anden Verdenskrig:

"Der var ingen forbrydelse, som nazisterne havde begået, som vi eller vore allierede ikke også havde begået."

Oversat fra: Freda Utley, "High Cost of Vengeance" (Chicago 1949), s. 183.

Mange af de samme påstande blev fremført af tyske nynazister og højre-radikale, der forsøgte at fremstille krigen som et resultat af britisk-amerikansk aggression. I de første år efter krigen var der dog meget få, som decideret benægtede eksistensen af Holocaust, og netop dette springende punkt er forskellen mellem revisionister og benægtere.

Holocaust-benægtelse

Efter afslutningen på Anden Verdenskrig opfattede man nazisme og fascisme som illegitime ideologier. Nazismens nære tilknytning til udryddelsen af omkring 6 millioner mennesker umuliggjorde, at denne ideologi kunne anerkendes bare den mindste smule. For at genoplive nazismen som respektabel ideologi har det derfor siden været nødvendigt for dens politiske tilhængere at "skaffe sig af med" Holocaust.

Allerede få år efter Anden Verdenskrig begyndte forskellige personer at stille spørgsmålstegn ved rigtigheden af Holocaust, og disse tidlige benægteres taktik er siden gået igen inden for hele benægter-bevægelsen.

Særligt i Frankrig fik Holocaust-benægtelsen hurtigt sine første fortalere. En af dem, Maurice Bardèche, fremførte et af benægternes fundamentale argumenter, nemlig at Holocaust var jødernes egen skyld. Jøderne var Tysklands fjender og blev behandlet derefter. Bardèche var også en af de første, som såede tvivl om kildematerialets ægthed. Blandt andet tvivlede han stærkt på, at gaskamrene i for eksempel Auschwitz var blevet brugt til drab på mennesker. Han fremførte i stedet den påstand, at de havde været brugt til desinficering af tøj - siden da en af Holocaust-benægternes mest sejlivede påstande.

I 1948 offentliggjorde en anden af benægtelsens faderskikkelser, Paul Rassinier, den første af en række bøger, hvori han forsøgte at vise, at de overlevende fra koncentrations- og udryddelseslejrene var fulde af løgn.

Fælles for de tidlige benægtere, for eksempel Bardèche og Rassinier, er, at de ikke decideret benægter, at der var et Holocaust, men i stedet forsvarer og forsøger at retfærdiggøre nazisternes handlinger for herigennem at nedtone Holocausts betydning. Kort formuleret kan man sige, at de har den holdning, at "jøderne fik den skæbne, de fortjente."

Moderne Holocaust-benægtelse

Fra 1970'erne ændrede Holocaust-benægterne generelt taktik. På dette tidspunkt gik de over til helt at benægte folkedrabet på 6 millioner jøder. En af de første hovedmænd bag denne nye trend var amerikaneren Austin J. App, som i 1973 publicerede bogen "The Six Million Swindle", hvori han præsenterede otte begrundelser for, at Holocaust er et svindelnummer. App's begrundelser er siden hen blevet benyttet af mange Holocaust-benægtere, skønt de er fuldstændigt forkerte.

> Austin J. Apps otte påstande

Skelsættende for Holocaust-benægtelsen blev offentliggørelsen af den amerikanske universitetsprofessor Arthur R. Butz's bog "The Hoax of the Twentieth Century" ('Det 20. Århundredes Svindelnummer') i 1976. Bogen var på mange måder et opgør med benægternes tidligere taktik, idet Butz forsøgte at få sit værk til at fremstå som et seriøst videnskabeligt arbejde. Hermed var vejen banet for den moderne benægter-bevægelses målsætning: at gøre Holocaust-benægtelse - eller revisionisme, som de selv kalder det - til et legitimt historisk projekt.

Butz's bog adskilte sig først og fremmest fra tidligere publikationer ved at overholde den 'akademiske etikette', det vil sige, den er forsynet med fodnoter, bibliografi osv. Bogen tog også nye aspekter af Holocaust op til overvejelse i forhold til tidligere og fremstod i det hele taget videnskabeligt objektiv.

Dette var dog ren indpakning. Alle beviser på eksistensen af Holocaust forkastes af Butz som 'indlysende løgne', 'hysteriske', 'absurde', 'skøre', 'nonsens' og lignende. Ifølge Butz var en enorm mængde dokumenter blevet forfalsket af 'zionisterne', for derigennem at skabe grundlag for det 20. århundredes største svindelnummer: Holocaust.

Butz benyttede sig i sin bog af en række metoder, som i dag er klassiske inden for benægter-bevægelsen:

Alle øjenvidneberetninger eller vidneudsagn, som støtter eksistensen af Holocaust, afvises som løgn.
Vidneudsagn forkastes som uden betydning i forhold til dokumenter. Butz påstår for eksempel, at det kun var af taktiske grunde, at en række nazistiske krigsforbrydere erklærede sig skyldige efter krigen.
Alle dokumenter, som støtter eksistensen af Holocaust, afvises som falsknerier eller som politisk farvede. Alle dokumenter, som på mindste måde underbygger Butz's påstande, siges at være endegyldigt sande.
Hvis der er blot én påviselig fejl i for eksempel et vidneudsagn, afvises hele vidnenudsagnet som falsk.

Med andre ord er Butz's argumentation selektiv, hvilket ikke er i overensstemmelse med nogen form for korrekt videnskabelig metode.

På trods af alle sine metodiske fejl er Butz's bog blevet standardværket inden for moderne Holocaust-benægtelse.

Institute for Historical Review

Institute for Historical Review, IHR, blev dannet i 1979 og er i dag centrum for den internationale benægter-bevægelse. En dansk pendant findes i 'Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning'.

Det reelle formål med IHR er at gøre Holocaust-benægtelse akademisk respektabelt for derigennem at rehabilitere nazismen, fremme Antisemitisme og racisme og bekæmpe demokrati. IHR er med andre ord en art 'camouflage-organisation'.

Det store problem med IHR set fra en historikers synsvinkel er, at institutionens navn klinger særdeles respektabelt og akademisk seriøst. IHR udgiver tidsskriftet Journal of Historical Review, hvis navn minder påfaldende meget om USA's førende historiske tidsskrift, American Historical Review, som udgives af den amerikanske historiske forening. Hvis man ikke kender til IHR's virkelige formål - som naturligvis ikke så meget som antydes i deres udgivelser eller på deres internet-hjemmeside - er det således meget svært umiddelbart at vide, at der er tale om den førende Holocaust-benægtelsesorganisation.

IHR er aktuelt den mest kendte af de organisationer, som har til formål at udbrede Holocaust-benægtelse, og dens virke er selvsagt mest kendt i USA. I Europa findes ingen lige så fremtrædende organisationer, selvom der eksisterer flere benægter-hjemmesider både i Danmark og Sverige. Vi ønsker af princip ikke at linke til disse sider, som derfor ikke er angivet her.

Vide mere?

> Benægternes 66 påstande - med tilbagevisning
> Holocaust-benægtelse
> Undervisningsressource - undervisningsforslag med kildetekster
> 4 konkrete undervisningsemner om benægtelse med kilder