.
forside > emner > holocaust

Denne side er en undervisningsside om Holocaust for elever og lærere på ungdoms- uddannelserne, samt studerende. Alle andre kan også få glæde af siden.

Om os

E-mail

Hjælp

Søg



Holocaust emner

Forslag til undervisning

Forslag til eleverne                          

 


Printervenlig udgave

Aktion Reinhard

Aktion Reinhard var kodeordet for nazisternes program til udryddelse af de polske jøder, der levede i det såkaldte Generalguvernement i Polen. Det drejede sig om over 2 millioner jøder. I alt blev 1 3/4 million jøder fra Polen, Sovjet og Vesteuropa slået ihjel på bare 17 måneder i de tre Aktion Reinhard-udryddelseslejre Belzec, Sobibor, og Treblinka.

> Kort over "Aktion Reinhard"-lejrene: Belzec, Sobibor og Treblinka (samt de øvrige tre udryddelseslejre)


Mere om:
Aktion Reinhard
Organisering og udførelse
Drabene stopper
Dødstal
Vide mere?


Aktion Reinhard

Aktion Reinhard var navngivet efter Reinhard Heydrich, Hitlers Rigsprotektor i Böhmen-Mähren og chef for Sikkerhedspolitiet, som en sidste nazistisk cadeau til en af bagmændende bag ideen om at udslette jøderne i Generalguvernementet. Heydrich blev skudt ved et attentat i maj 1942 og døde i juni samme år.

Drabstal i Aktion Reinhard-udryddelseslejrene

Belzec:     600.000
Sobibor:   250.000
Treblinka: 900.000
TOTAL 1.750.000 jødiske ofre

Kilde: W. Benz (red.) "Dimension der Völkermords. Die Zahl der jüdischen Opfer des Nationalsozialismus" (München 1991)

Operationen stod på fra marts 1942 til november 1943 og varede således under 1 1/2 år. Udførelsen af operationen fandt sted i tre udryddelseslejre beliggende i Generalguvernementet (den østlige del af det besatte Polen): Belzec, Sobibor og Treblinka.

Lejrene havde kun det éne formål at dræbe de over 2 millioner jøder, der befandt sig i Generalguvernementet. Men senere blev jøder fra hele Europa transporteret til lejrene og dræbt. Et mindre antal sigøjnere delte skæbne med jøderne i lejrene.

De tre lejre var ikke koncentrationslejre, men derimod rene udryddelseslejre, også kaldet dødslejre. I mange tilfælde var ankomne jøder blot et par timer efter ankomst dræbt og brændt. Kun ganske få, mellem 700 og 1.000, jøder blev brugt som arbejdere i lejrene. Men de endte også efter ganske kort tid deres liv - som ofre for nazisternes kugler eller gas.




Organisering og udførelse

Ordren til Aktion Reinhard fra SS-chefen Heinrich Himmler til SS-Brigadeführer Odilo "Globus" Globocnik er aldrig blevet fundet på skrift. Men efter Wannsee-konferencen i januar 1942, der uomtvisteligt diskuterede udryddelsen af jøderne, blev der oprettet en organisation til udryddelse af alle jøderne i Generalguvernementet.

Den organisatoriske ledelse for udførelsen af aktionen blev lagt i hænderne på Odilo "Globus" Globocnik, SS- og politichef i Lublin-distriktet. Lederen af kriminalpolitiet Christian Wirth fra Kripo i Stuttgart, der havde samlet erfaring om gasmord fra sin tid i T4--programmet, stod for den praktiske udførelse af Aktion Reinhard. Lublin blev hovedcenteret for organiseringen, implementeringen og videreførelsen af operationen.

Hver af lejrene var bemandet med 20 - 35 SS-folk, hvoraf mange kom fra T4-programmet, og fra 90 til 130-150 ukrainske eller "Volksdeutsche" grusomme vagter. Sidstnævnte gruppe fungerede som kontrollanter og vagter for, at de jødiske arbejdere gjorde deres job ordentligt, og sikrede, at ingen flygtede.

Alle lejrene udnyttede udstødningsgas fra diesel- eller benzinmotorer. Gassen blev ledt ind i gaskamrene, hvor den dræbte ofrene. Relativt hurtigt viste antallet af gaskamre sig ikke at svare til operationens omfang, hvorfor flere gaskamre blev bygget. Mellem 350 og 750 mennesker kunne mases ind i disse uhyggelige masseudryddelsesanlæg. Ligene blev derefter kastet ned i store massegrave. Senere brændtes ligene på gigantiske bål.




Drabene stopper

Aktion Reinhard blev afblæst den 19. oktober 1943 af Heinrich Himmler - og havde desværre været en stor succes for nazisterne. I alt 1,75 millioner jøder var blevet dræbt, og der var ikke flere jøder i ghettoerne i det østlige Polen, Estland, Letland, Litauen, Ukraine og Hviderusland.

Med Den Røde Hærs fremmarch mod lejrene skulle beviserne destrueres, før omverdenen fik fat i dem. Nazisterne forsøgte at slette alle spor fra lejrene og plantede bla. træer, når de havde nedbrudt udryddelsesanlæggene.




Dødstal

Dødstal for Aktion Reinhard-udryddelseslejrene:

Drabstal i Aktion Reinhard-udryddelseslejrene

Belzec:     600.000
Sobibor:   250.000
Treblinka: 900.000
TOTAL 1.750.000 jødiske ofre

Kilde: W. Benz (red.) "Dimension der Völkermords. Die Zahl der jüdischen Opfer des Nationalsozialismus" (München 1991)



> Statistik



Vide mere?

Links

> Belzec
> Sobibor
> Treblinka

> "The Operation Reinhard FAQ by The Nizkor Project" - eksternt link
> "Yad Vashem's material regarding Operation Reinhard on Nizkor" - eksternt link

Litteratur

Arad, Yitzhak: "Belzec, Sobibor, Treblinka. The Operation Reinhard Death Camps" (Indiana University Press 1987).



Test din viden | Tidslinjer | Statistik | Billedgalleri | Kilder | Oversigtskort
                                                                                                                                                                                                                 
 
 

© 2002 af Peter Vogelsang & Brian B. M. Larsen. All rights reserved.

Sitet opdateres kun sporadisk. Rapporter dog gerne om faktuelle fejl til denne email