|
|
|
|
Treblinka
Udryddelseslejren Treblinka var den tredje og sidste udryddelseslejr oprettet under kodenavnet Aktion Reinhard. Den blev etableret i juni-juli 1942 og
stoppede først sin umenneskelige virksomhed i oktober 1943. Treblinka høstede i høj grad erfaringer fra sine "søstre-lejre" under Aktion Reinhard: Belzec og
Sobibor.
Den 23. juli 1942 påbegyndtes de første mord på jøder fra Warszawa- og Radom-distriktet. Lejren var beliggende i den nordlige del af Generalguvernementet i
Polen. Man har anslået, at mindst 900.000 jøder blev gasset ihjel i lejrens første 3 og senere i alt 13 gaskamre. Mordene skete på blot 17 måneder,
hvilket gjorde lejren til nazisternes mest effektive masseudryddelsesanlæg.
> Kort over udryddelseslejre i Polen 1942
"Jeg kan ikke sige, hvor mange jøder, der blev gasset i Treblinka. På en almindelig dag ankom et stort tog - nogle gange endda to."
Kurt Franz, næstkommanderende i Treblinka. (Kilde: "Those were the days" redigeret af E. Klee m.fl. (Hamilton 1991), s. 247).
|
Formål - personale - lejren
|
Stangl (i hvidt): en frygtelig effektiv organisator af massedrab. Kilde: "Those were the days" redigeret af E. Klee m.fl. (Hamilton 1991), s. 225. |
Som led i Aktion Reinhard var den polske landsby Treblinka valgt som det tredje sted for masseudryddelsen af jøder i Generalguvernementet i Polen. De to
øvrige udryddelseslejre i Guvernementet var: Belzec og Sobibor.
Formålet var i første omgang at udrydde den jødiske befolkning i Warszawa-ghettoen. Beliggende afsondret nordøst for Warszawa var Treblinka perfekt
for nazisternes forehavende. Med tiden blev drabscentret så effektivt, at det i takt med folkemordsprogrammets eskalation blev udvidet til at modtage og
likvidere jøder fra hele Europa.
Treblinka blev fra juni-august 1942 ledet relativt uorganiseret af dr. Eberl - en læge fra T4-programmet. Ifølge overlevende havde vagtpersonalet under
Eberl "snapseflasken i den ene hånd, pisken i den anden".
(Kilde: "SS-Staat" af E. Kogon s. 238).
Fra august 1942 til august/september 1943 blev lejren ledet mere effektivt af Franz Stangl
samt fra september 1943 til november 1943 af Kurt Franz.
Overordnet set var lejren delt op på følgende vis: Der var en modtagelsesafdeling, en afdeling for fanger, en afdeling for vogtere samt den berygtede massemordsafdeling.
I starten var der 3 gaskamre. Mellem august og starten af oktober 1942 blev yderligere 10 gaskamre bygget. Flere tusinde mennesker kunne gasses om dagen i
Treblinka.
Fra ankomst til ...
Helt op til 50-60 vogne ankom om dagen. 20 vogne af gangen blev kørt ind i udryddelseslejren Treblinka. Fangerne i vognene blev tvunget ud på
modtagelsesområdet (togperronen), og her blev de af de tyske officerer fortalt, at de var ankommet til en transitlejr, og at de skulle aflevere alt af værdi.
I modtagelsesområdet var der to barakker, hvor mænd og kvinder adskilt fra hinanden blev tvunget til at smide deres tøj. I store lagerhaller blev sko, tøj
o.l. opsamlet og sendt til Tyskland.
Fra modtagelsesområdet til gaskamrene gik fangerne nøgne igennem en sluse ("Himmelweg") og fulgte de skilte, der pegede mod "badeområdet". Først blev mændene
gasset - siden kvinderne. Når et "hold" jøder var blevet tvunget ind i gaskamrene, blev dørene lukket, og en motor sørgede for at producere udstødningsgassen,
der blev ledt ind i gaskamrene og som dræbte alle.
Jødiske tvangsarbejdere slæbte derefter alle ofrene ud og begravede ligene i store massegrave. Fra begyndelsen af efteråret 1942 blev ligene brændt i det
åbne for at slette alle spor af nazisternes forbrydelse. Indtil juli 1943 brændtes der lig i lejren.
> Tekst 124: Om en bøddel i udryddelseslejren Treblinka
Ofrene
Udover udryddelsen af Warszawa-ghettoens jøder (ca. 300.000) kom der også jøder andre steder fra i Polen samt fra bl.a. Tyskland, Østrig,
Tjekkoslovakiet, Holland, Belgien, Frankrig og Grækenland.
I alt mistede omkring 900.000 jøder livet her. Desuden dræbtes mindst 2.000 sigøjnere i Treblinka.
Opstand - lejren slettes
Den 2. august 1943 gjorde et stort antal fanger oprør i lejren. Årsagen var, at de jødiske arbejdere, omkring 850, vidste at deres dage var talte. Men
inden oprørerne kunne overtage lejren med deres stjålne våben, blev de opdaget. Herefter prøvede flere hundrede fanger at storme udgangen, men de fleste blev
skudt ned. Dog formåede mellem 150-200 fanger at flygte. Højst 70 overlevede Anden Verdenskrig.
De tilbageblevne fanger blev dernæst tvunget til at slette alle sporene fra lejren. Derefter blev de selv skudt. For at slette de sidste spor af denne
uhyrlige forbrydelse mod menneskeheden anlagde nazisterne en gård på stedet.
> Tekst 123: Oprøret
Vide mere?
Links
> Treblinka - kildetekster
> Konstruktionen af Treblinka - eksternt link
> Øjenvidner om Treblinka - eksternt link
> Arkivmateriale om Treblinka - eksternt link
> Ressource om alle Aktion Reinhard udryddelseslejrene - eksternt link
Litteratur
Arad, Yitzhak: "Belzec, Sobibor, Treblinka: The Operation Reinhard Death Camps" (Indianapolis: Indiana University Press 1987)
Donat, Alexander (red.): "The Death Camp Treblinka. A Documentary", (N.Y. 1979)
Glazar, Richard: "Die Falle mit dem grünen Zaun" (Frankfurt 1992)
- jødisk overlevende fra Treblinka
"Justitz und NS-Verbrechen" redigeret af Rüter-Ehlerman et al (Amsterdam 1981)
- retsopgøret, retskilder
"NS-Vernichtungslager im Spiegel deutscher Strafprozesse" redigeret af Adalbert Rückerl (München 1977)
- retsopgøret
Sereny, Gitta: "Into that Darkness" (London 1974)
- om kommandant Franz Stangl
Yad Vashem Studies XVI, 1984 "Operation Reinhard: Extermination Camps of Belzec, Sobibor and Treblinka" (af Yitzak Arad)
|
|
|