|
|
|
|
Sobibor
Udryddelseslejren Sobibor var den anden udryddelseslejr af i alt tre underlagt Aktion Reinhard. Lejren blev placeret i Generalguvernementet i
den østlige del af det besatte Polen.
Udryddelseslejren Sobibor fungerede fra maj - juni 1942, igen fra oktober - december 1942, samt fra marts - august 1943. I hele perioden maj 1942 - august 1943
mistede mindst 250.000 jøder fra Polen, Østrig og andre besatte lande livet i de tre - og senere seks - gaskamre.
Ofrene blev begravet i massegrave, men siden gravet op og kremeret i bestræbelserne på at slette sporene fra den uhyggelige forbrydelse. Efter
august 1943 fungerede lejren "kun" som en almindelig kz-lejr. Efter en fangeopstand den 14. oktober 1943, hvor et antal fanger slap fri, blev lejren endelig
nedlagt.
> Kort over udryddelseslejre i Polen 1942
Formål - funktion - personale
Som led i Aktion Reinhard og på linje med Belzec og Treblinka oprettedes udryddelseslejren Sobibor med det ene formål at massedræbe jøder fra
Generalguvernementet i det tidligere Polen. Udryddelseslejren var beliggende nær den lille landsby Sobibor i den østlige del af Lublin-distriktet.
Etableret ved en jernbanelinje i et øde beliggende område nær den sovjetiske grænse var lejren i lang tid en af de mest hemmeligholdte udryddelseslejre.
Til grund for Sobibor lå udførelsen af udryddelseslejren Belzec, der netop var blevet opført i marts.
Konstruktionen af lejren begyndte i marts 1942 under ledelse af SS Obersturmführer Richard Thomalla. I april 1942 overtog en veteran fra eutanasi-programmet,
SS Obersturmführer Franz Stangl, kommandoen med lejren og dens oprettelse. I august 1942 blev Stangl forflyttet til udryddelseslejren Treblinka som kommandant,
hvorefter SS Obersturmführer Franz Reichleitner overtog Sobibor.
Omkring 30 SS-folk, der primært fungerede som befalings- og forvaltningspersonale, og mellem 90-120 ukrainske vagter og sikkerhedsfolk holdt styr på lejren.
Mange af SS-folkene havde erfaring fra eutanasi-programmet - medlidenhedsdrabet på over 200.000 handicappede tyskere.
Lejren bestod af først tre senere fem afdelinger: Vorlager, Lager I, II, III, IV og V. Det var i Lager III's gaskamre, at massemordet fandt sted, og dér hvor
ligene senere blev brændt i krematorierne. Gaskamrene var kvadratiske og ca. 16 kvm store. Mellem 160 og 200 mennesker blev gasset i hvert gaskammer.
Lejren var relativt velorganiseret som masseudryddelsesanlæg. De fleste fanger blev allerede dræbt straks efter ankomst til lejren - og kun få blev udtaget
til at arbejde i lejren. De, der blev udtaget til at arbejde, var fx beskæftiget med at slæbe lig fra gaskamrene og hen til krematoriet, trække guldtænder ud
af ligene og klippe håret af kvinderne, inden de blev gasset. De jødiske arbejdere holdt sjældent selv mere end en måned, før de selv endte i gaskammeret.
Mellem 600 og 1000 jødiske arbejdere kunne være beskæftiget i lejren ad gangen - langt de fleste i Lager I og II.
Fra ankomst til udslettelse…
|
Skilt fra togstationen i Sobibor. Copyright USHMM #N0094301. |
Fremgangsmåden til masseudryddelsen af jøder og andre var næsten den samme i alle tre lejre under Aktion Reinhard. Jøderne ankom med tog både dag og nat,
hvorefter de blev eskorteret til gaskamrene. I Sobibor var det udstødningsgas fra bla. erobrede sovjetiske kampvogne, der gjorde det af med jøderne i gaskamrene.
"… Før jøderne klædte sig af, holdt Oberscharführer [Herman] Michel [næstkommanderende i lejren] en tale til dem. Ved denne lejlighed bar han sædvanligvis en
hvid kittel for at give indtryk af, at han var læge. Michel annoncerede over for jøderne, at de ville blive sendt i arbejde. Men før de skulle i arbejde, blev
de nødt til at tage et bad og desinficeres for at forebygge sygdomsspredning… ".
Kilde:> Øjenvidneskildring - kildetekst
|
Ved ankomst til Sobibor station skete der straks en udvælgelse - direkte på rampen. Mænd blev skilt fra kvinder og børn, og folk blev derefter enten
kvalificeret til at være "arbejdsduelige" eller "ikke-arbejdsduelige". Meget, meget få blev erklæret arbejdsduelige, mens alle de andre blev ført til
gaskamrene. I starten af lejrens levetid var der tre gaskamre. Senere kom der tre til, hvorefter op til 1200-1300 mennesker blev gasset ad gangen. De syge
blev ført til "lazarettet" - og skudt.
Ofrene
Anslået 250.000 jøder blev slået ihjel i udryddelseslejren Sobibor. De fleste var fra Polen, mange fra Holland, andre igen fra de besatte områder i Sovjetunionen
og Vest- og Østeuropa.
Opstand - lejren slettes - befrielsen
Den 14. oktober 1943 gjorde ca. 300 arbejdsfanger i lejren oprør. De dræbte SS-folk og ukrainske vagter, idet de forsøgte at flygte. Alle resterende fanger
blev dræbt dagen efter. Kun 47 af de flygtede overlevede Anden Verdenskrig. Heinrich Himmler beordrede efterfølgende lejren lukket og alle spor skjult, da man søgte
at bevare hemmeligholdelsen af lejrens uhyggelige aktivitet.
> Flugten fra Sobibor - kildetekst
Vide mere?
Links
> Kildetekster
> holocaust-info.dk - eksternt link
- dansk side, der på akademisk vis modbeviser benægteres og nynazisters vilde påstande
- deportationslister og liste over personalet i Sobibor
> Uddrag fra tidsskriftet Yad Vashem Studies XVI, 1984 "Operation Reinhard:
Extermination Camps of Belzec, Sobibor and Treblinka" - eksternt link
Litteratur og tidskrifter
Arad, Yitzhak: "Belzec, Sobibor, Treblinka: The Operation Reinhard Death Camps" (Indianapolis: Indiana University Press 1987)
Blatt, Thomas: "From the Ashes of Sobibor: A Story of Survival" (Illinois: Northwestern University Press 1997)
Blatt, Thomas: "Sobibor - The Forgotten Revolt" (USA 1997)
Novitch, Miriam: "Sobibor: Martyrdom and Revolt", (N.Y. 1980)
Rashke, Richard, "Flugten fra Sobibor" (USA 1987)
"NS-Vernichtungslager im Spiegel deutsche Strafprozesse: Belzec, Sobibor, Treblinka, Chelmno" redigeret af Adalbert Rückerl (Deutscher Taschenbuch Verlag 1977)
Schelvis, Jules: "Vernichtungslager Sobibor" (Metropol 1998)
|
|
|