Sobibor

Formål - funktion - personale

Som led i Aktion Reinhard og på linje med Belzec og Treblinka oprettedes udryddelseslejren Sobibor med det ene formål at massedræbe jøder fra Generalguvernementet i det tidligere Polen. Udryddelseslejren var beliggende nær den lille landsby Sobibor i den østlige del af Lublin-distriktet. Etableret ved en jernbanelinje i et øde beliggende område nær den sovjetiske grænse var lejren i lang tid en af de mest hemmeligholdte udryddelseslejre. Til grund for Sobibor lå udførelsen af udryddelseslejren Belzec, der netop var blevet opført i marts.

Konstruktionen af lejren begyndte i marts 1942 under ledelse af SS Obersturmführer Richard Thomalla. I april 1942 overtog en veteran fra eutanasi-programmet, SS Obersturmführer Franz Stangl, kommandoen med lejren og dens oprettelse. I august 1942 blev Stangl forflyttet til udryddelseslejren Treblinka som kommandant, hvorefter SS Obersturmführer Franz Reichleitner overtog Sobibor.

Omkring 30 SS-folk, der primært fungerede som befalings- og forvaltningspersonale, og mellem 90-120 ukrainske vagter og sikkerhedsfolk holdt styr på lejren. Mange af SS-folkene havde erfaring fra eutanasi-programmet - medlidenhedsdrabet på over 200.000 handicappede tyskere.

Lejren bestod af først tre senere fem afdelinger: Vorlager, Lager I, II, III, IV og V. Det var i Lager III's gaskamre, at massemordet fandt sted, og dér hvor ligene senere blev brændt i krematorierne. Gaskamrene var kvadratiske og ca. 16 kvm store. Mellem 160 og 200 mennesker blev gasset i hvert gaskammer.

Lejren var relativt velorganiseret som masseudryddelsesanlæg. De fleste fanger blev allerede dræbt straks efter ankomst til lejren - og kun få blev udtaget til at arbejde i lejren. De, der blev udtaget til at arbejde, var fx beskæftiget med at slæbe lig fra gaskamrene og hen til krematoriet, trække guldtænder ud af ligene og klippe håret af kvinderne, inden de blev gasset. De jødiske arbejdere holdt sjældent selv mere end en måned, før de selv endte i gaskammeret. Mellem 600 og 1000 jødiske arbejdere kunne være beskæftiget i lejren ad gangen - langt de fleste i Lager I og II.

Fra ankomst til udslettelse…

Skilt fra togstationen i Sobibor. Copyright USHMM #N0094301.

Fremgangsmåden til masseudryddelsen af jøder og andre var næsten den samme i alle tre lejre under Aktion Reinhard. Jøderne ankom med tog både dag og nat, hvorefter de blev eskorteret til gaskamrene. I Sobibor var det udstødningsgas fra bla. erobrede sovjetiske kampvogne, der gjorde det af med jøderne i gaskamrene.

Ved ankomst til Sobibor station skete der straks en udvælgelse - direkte på rampen. Mænd blev skilt fra kvinder og børn, og folk blev derefter enten kvalificeret til at være "arbejdsduelige" eller "ikke-arbejdsduelige". Meget, meget få blev erklæret arbejdsduelige, mens alle de andre blev ført til gaskamrene. I starten af lejrens levetid var der tre gaskamre. Senere kom der tre til, hvorefter op til 1200-1300 mennesker blev gasset ad gangen. De syge blev ført til "lazarettet" - og skudt.

Ofrene

Anslået 250.000 jøder blev slået ihjel i udryddelseslejren Sobibor. De fleste var fra Polen, mange fra Holland, andre igen fra de besatte områder i Sovjetunionen og Vest- og Østeuropa.

Opstand - lejren slettes - befrielsen

Vide mere?

Links