| Chelmno | Auschwitz-Birkenau | Belzec | Sobibor | Treblinka | Majdanek |
Auschwitz-Birkenau
|
"Mellem to målspark i en fodboldkamp var 3.000 mennesker lige bag min ryg blevet myrdet". |
Den største af det nazistiske regimes kz- og udryddelseslejre var Auschwitz-lejrkomplekset. Symbolet på Hitlers og nazisternes raceideologiske folkemord
under Anden Verdenskrig.
Hovedlejren (stamlejren) Auschwitz I blev oprettet i april 1940 ved jernbaneknudepunktet i byen Auschwitz (polsk: Oswiecim) i det sydlige Polen.
Auschwitz virkede i starten udelukkende som kz- og arbejdslejr.
I marts 1942 oprettedes udryddelseslejren Auschwitz II (Auschwitz-Birkenau). Drabsanstalten fik over 1 million jødiske, 150.000 andre -
flest sigøjnere og sovjetiske krigsfangers - drab på samvittigheden.
Birkenau fungerede også som arbejdsfangelejr med op til 120.000 fanger indsat.
 |
| Lig afbrændes i Auschwitz. I sommeren 1944 ankom over 440.000 ungarske jøder til Birkenau. "Kapaciteten" i ovnene var ikke stor nok - derfor brændte man de dræbte jøder under åben himmel. (Kilde: Sterbenbücher von Auschwitz, vol. 1, s. 192) |
Formål - ordren
Formodentligt i sensommeren 1941 beordrede SS-chefen Heinrich Himmler lejrkommandanten for koncentrationslejren Auschwitz, Rudolf Höss, til at planlægge
byggeriet af et masseudryddelsesanlæg til "Endlösung der Judenfrage" - "den endelige løsning på jødespørgsmålet". Valget af Auschwitz var bla.
forårsaget af dets placering nær ved et jernbaneknudepunkt.
Auschwitz begyndte sin funktion som en "almindelig" koncentrations- og arbejdslejr i april 1940.
Den 3. 9. 1941 blev de første eksperimenter med gas udført i Auschwitz. Omkring 850 fanger (heraf ca. 650 sovjetiske krigsfanger) blev alle
kvalt af gas. Historikere er ikke sikre på, om dette var et bevidst forstadie til massedrabet på jøder. Men sikker er man på, at erfaringerne fra denne
og en senere gasning af fanger med Zyklon-B i Auschwitz anvendtes til jødeudryddelserne i Auschwitz-Birkenau.
Fra begyndelsen af 1942 påbegyndtes byggelsen af massedrabsanlæg, og fra marts 1942 blev jøder gasset i gaskamre i udryddelseslejren Auschwitz-Birkenau.
Etablering og udvikling
> Forskellen på koncentrations- og udryddelseslejre
Lejren var beliggende i udkanten af den sydøstlige polske by, Oswiecim. Byen fik efter tyskernes besættelse af Polen navnet Auschwitz. Lejrens kommandant
var Rudolf Höss, der havde erfaringer fra kz-lejrene Dachau og Sachsenhausen.
I løbet af årene udviklede lejren sig til at bestå af tre afdelinger: Auschwitz I (stamlejren), Auschwitz II (Auschwitz-Birkenau) og Auschwitz III (Monowitz). Derudover var der over 40 satellitlejre.
Det var i Auschwitz-Birkenau, at SS i marts 1942 etablerede en hidtil uset effektiv masseudryddelseslejr.
Udryddelseslejren Auschwitz-Birkenau
 |
| Ovnene i Krematorium II. Hver enkelt ovn var beregnet til at kremere 1440 lig om dagen. (Kilde: Jean-Claude Pressac, "The Machinery of Mass Murder at Auschwitz" i "Anatomy of the Auschwitz Death Camp" red. Y. Arad og M. Berenbaum (N.Y. 1998), s. 199). |
Ca. 3 kilometer fra Auschwitz (Oswiecim) oprettede man Birkenau-lejren, der ud over udryddelseslejren indbefattede en koncentrations- og arbejdslejr.
Op til 120.000 fanger var indsat i Birkenau-lejren. I udryddelseslejren Birkenau blev mindst 1 million jøder og 150.000 "andre" (heriblandt sigøjnere)
dræbt.
Med giftgassen Zyklon B slog man ofrene ihjel i gaskamrene. Ofrene brændtes i krematorier, der var tilknyttet gaskamrene i den højteknologiske
dræberanstalt. Mellem 6.000 og 9.000 mennesker kunne myrdes om dagen i perioden 1942-44. Over 1 million jøder fra hele Europa og ca. 150.000 "andre"
mistede livet i udryddelseslejren Auschwitz-Birkenau.
De første, der blev gasset i Auschwitz, var sovjetiske krigsfanger. Det foregik i en kælder i stamlejren Auschwitz I i december 1941.
I Auschwitz I oprettedes Krematorium I.
I foråret 1942 begyndte man at gasse jøder i stor stil i to tidligere bondehuse, de såkaldte Bunker I og II. Ligene blev begravet i store massegrave, og
blev på dette tidspunkt ikke kremeret.
Men for nazisterne var kapaciteten i masseudryddelsesanlægget ikke stor nok. I sommeren 1942 blev der derfor bygget fire nye og store krematorier,
Krematorium II-V. I de fire nye krematorier blev jøderne både gasset og brændt fra marts 1943.
 |
| Krematorium i Auschwitz tegnet af af den af de får overlevende Sonderkommando-medlemmer, David Olére. Normalt blev de jødiske arbejdere i Sonderkommandoen dræbt efter 3-4 måneders arbejde. (Kilde: David Olére "The Eyes of a Witness", s. 51). |
I september beordrede Rudolf Höss også ofrene fra gasanlæggene Bunker I og II brændt - og ikke blot begravet. Det foregik under åben himmel i store gruber. De gigantiske bål brændte uafbrudt dag og nat i lang tid frem.
I sommeren 1944 blev de ungarske jøder deporteret til Birkenau for at blive gasset. I alt ankom omkring 440.000. Langt hovedparten blev gasset med
det samme. Deres lig blev brændt i store gruber og grave - for Birkenau havde ikke kapacitet til at destruere ligene af de op til 6.000 dræbte ungarske
jøder om dagen.
Udryddelseslejren Birkenau var den mest effektive af "dødsfabrikkerne" - ikke mindst pga. den høje organisationsgrad og mekanisering af massedrabet.
Klimakset i mekaniseringen af massedrabet var de fire "dødsafdelinger" i Birkenau, Krematorium II-V, der startede deres uhyggelige virke i marts-juni 1943.
Hver enhed indeholdt et afklædningsrum, et gaskammer og et krematorium. Kort sagt: en organiseret døds- og slagtefabrik. I Krematorium II og III var
gaskammeret endda placeret under jorden. En elektrisk elevator sendte ligene op til krematoriet, hvor ligene blev brændt - som i et slagtehus for kvæg.
Koncentrationslejren Auschwitz
 |
| Indgangsport til koncentrationslejren Auschwitz I. USHMM #00001 |
I første omgang startede Auschwitz som koncentrationslejr. Den direkte anledning til etableringen af koncentrationslejren Auschwitz (Auschwitz I) var, at arrestationerne af polakker havde nået et omfang, så der ikke længere var plads til dem i de overfyldte fængsler og interimistiske lejre.
Fra 1941 til 1944-45 fungerede Auschwitz I, også kaldet stamlejren, som koncentrations- og arbejdslejr for polakker, sovjetiske krigsfanger, sigøjnere og fanger fra hele Europa.
Desuden blev der mellem 1942 og 1944 oprettet over 40 satellitlejre. Den største af dem var Buno-Monowitz, der blev hovedsæde for den tredje del af Auschwitz-anlægget, under navnet Auschwitz III. Lejren blev det organisatoriske overhoved for andre satellitlejre.
Ca. 400.000 blev sendt til koncentrationslejrenene i Auschwitz (og dens satellitlejre), deriblandt 200.000 jøder, flere end 140.000 polakker, ca. 20.000 sigøjnere, mindst 15.000 sovjetiske krigsfanger og flere end 25.000 folk af forskellig nationalitet. Over 50% af de registrerede fanger (alle kz-fanger fik et nummer - de fleste fik det smertefuldt tatoveret på armen) døde af sult, overanstrengelse, henrettelse, umenneskelige levevilkår, tortur eller som følge af medicinske forsøg.
Fra ankomst til udslettelse…
 |
| Tog med ungarske jøder ankommer til Birkenaus rampe, hvor "selektionen" finder sted. Fotograferet af officiel lejrfotograf. (Kilde: "The Auschwitz Album", billede 4) |
Jøder fra hele Europa (mange fra ghettoer) blev sendt til Auschwitz-Birkenaus udryddelseslejr i overfyldte godsvogne. Mange døde i togvognene, inden de nåede frem som følge af manglende vand og mad - og til tider enten af en ulidelig varme eller frygtelig kulde alt afhængig af årstiden.
|
"Vi led af tørst og kulde; ved hvert ophold råbte vi på vand, eller blot en håndfuld sne, men vi blev kun sjældent hørt. Vores væbnede følge jagede alle væk der prøvede at nærme sig togstammen. To unge mødre, der endnu ammede, bønfaldt nat og dag om vand. Vores nervøsitet gjorde sult, træthed og søvnløshed mindre pinefuld. Men nætterne var endeløse mareridt."
|
 |
| Udvælgelsen på rampen i Birkenau. De "Arbejdsduelige" sendes til hovedlejren - resten sendes i gaskammeret. (Kilde: "The Auschwitz Album", billede nr. 21) |
Ved ankomsten til togrampen i Auschwitz-Birkenau, blev de nyankomne klassificeret i to grupper af SS-læger: dem der var i stand til at arbejde
(de arbejdsduelige), og dem der ikke var det (de ikke-arbejdsduelige). De, der blev klassificeret "ikke-arbejdsuduelige", var oftest syge, ældre,
gravide kvinder og børn. Disse mennesker blev straks sendt i døden i gaskamrene. I de fleste tilfælde blev ca. 70-75% sendt direkte i gaskamrene.
De arbejdsduelige derimod reddede i første omgang livet og skulle nu arbejde som kz-fanger - oftest døde de efter en periode med overanstrengelse, sult,
kulde, eller de blev henrettet af lejrvagtmandskabet. > Læges beretning fra Auschwitz om selektionen og arbejdslivet
Ingen af dem, der blev sendt direkte i døden, blev registreret med nummer. Derfor kan man kun angive et cirka tal for ofrene i gaskamrene: omkring 1 million jøder og minimum 100.000 andre.
Gaskamre og krematorier
 |
| Krematorium III i juni 1943 kort tid før det blev taget i anvendelse. (Kilde: "Sterbenbücher von Auschwitz", vol. 1, s. 190). |
Zyklon B-gas anvendtes i Auschwitz-Birkenaus gaskamre som drabsmiddel. Egentlig var Zyklon B udviklet til skadedyrsbekæmpelse og virkede som sådant i koncentrationslejren Auschwitz indtil 1941. Efter eksperimenter i 1941 påbegyndte nazisterne brugen af Zyklon B i både Birkenau (fra marts 1942) og udryddelseslejren Majdanek (oktober 1942). Gassen var opbevaret i metaldåser. Via huller i gaskamrenes loft eller vægge i gaskamrene blev gassen ledt ind til ofrene.
På sit grusomme højdepunkt opererede i alt fem store kombinerede gas- og krematorieanlæg, Krematorium I-V. I starten af 1942 blev der ud over gas- og Krematorieanlæg I oprettet to midlertidige gaskamre - for at kunne dræbe det store antal jøder, der ankom til lejren i 1942. Efterfølgende blev anlæggene II-V oprettet. Med et højteknologisk drabsanlæg, der ikke før var set i menneskehedens historie, anslås det, at der på et tidspunkt kunne dræbes op til 9.000 mennesker om dagen.
Ofrene
 |
| Tøj og sko fra ofrene i Auschwitz-Birkenau. USHMM # 15330. |
Minimum 1,3 millioner mennesker blev sendt til Auschwitz fra hele Europa. Heraf var der mindst 1,1 million jøder, over 140.000 polakker
(politiske fanger o.a.), over 23.000 sigøjnere, mindst 15.000 sovjetiske krigsfanger og titusinder af fanger af forskellig nationalitet.
Omkring en million jøder døde i Auschwitz.
De fleste af jøderne døde umiddelbart efter ankomst til udryddelseslejren.
150.000 andre - flest sigøjnere og sovjetiske krigsfanger - mistede ligeledes livet i gaskamrene.
I alt anslås det, at ofrene i både koncentrationslejren og udryddelseslejren Auschwitz i årene 1940-45 er på mindst 1,1 million mennesker.
Kilder:
"Dimension des Völkermords: Die Zahl der jüdischen Opfer des Nationalsozialismus" red. af W. Benz (München 1991)
Piper, Franciszek: "The Number of Victims" i "Anatomy of the Auschwitz Death Camp" red. af Y. Gutman og M. Berenbaum (N.Y. 1998)
Opstand - lejren slettes - befrielsen
I oktober 1944 iværksatte jødiske arbejdere, Sonderkommandoen, i Krematorium IV et oprør. Der blev sat ild til krematoriet, og ca. 30 SS-folk blev dræbt
- heriblandt lederen af krematoriet, August Brück, der blev kastet i en af ovnene. Men relativt hurtigt blev oprøret slået ned, og alle i Sonderkommandoen
dræbt.
Med Den røde Armées fremfærd i slutningen af 1944 beordrede Himmler i december 1944 gasningerne stoppet, og gasanlægget, gaskamrene og krematoriet
sprængt i luften. Den 18. - 19. januar 1945 blev lejren evakueret. Den 20. - 22. januar 1945 sprængtes de sidste rester af krematorieanlæggene.
Den 27. januar 1945 befriede Den røde Armé Auschwitz-komplekset. Omkring 4.000 fanger var i komplekset, heraf både syge og de, der havde skjult sig.
Mange af de syge var så underernærede, at de døde kort tid efter deres befrielse.
I dag: Siden 1996 er 27. januar blevet den officielle mindedag i Tyskland for alle ofrene under Hitler og Nationalsocialismen.
Dødsmarchen
Den 18. - 19. januar 1945 evakueredes lejren for ikke at falde i hænderne på russerne. Ca. 60.000 udmarvede fanger blev beordret ud på en livsfarlig march
til bl.a. kz-lejren Bergen-Belsen. I januarfrost, mange uden sko og de fleste sparsomt klædt og med den evige trussel over hovedet, at nazisterne skød alle,
der ikke kunne holde tempoet, døde et stort antal fanger under "Dødsmarchen". Af de fanger, der umiddelbart overlevede turen, døde mange senere af
sygdomme som tuberkulose, lungebetændelse etc.
Selv om en del af de syge fra Auschwitz var blevet transporteret til kz-lejren Bergen-Belsen via kreaturvogne o.l., døde mange senere
i Bergen-Belsen - heriblandt den tuberkuloseramte Anne Frank og hendes søster, der døde blot få måneder før befrielsen.
Vide mere?
Links
> Auschwitz museums officielle hjemmeside - eksternt link> Nizkor.org - eksternt link
Litteratur
Lære- og elevbøger
Lammers, Karl Christian: "Vejen til Auschwitz" (Gyldendal 2000)
Øjenvidneberetninger
Borowski, Tadeusz: "This Way for the Gas, Ladies and Gentlemen" (USA 1976, orig. udg. på polsk 1959)
- polsk modstandsmand, overlevede Dachau og Auschwitz I og II, tilhørte den priviligerede del af fangehierarkiet,
en af Polens større litterære begavelser, selvmord i 1951. Denne bog er uddrag fra hans selvbiografier
Frankl, Viktor: "Psykologi og eksistens" (Gyldendal 1973, nyeste udg. 2000)
- en psykolog oplever og overlever Auschwitz som kz-fange
Höss, Rudolf: "Kommandant in Auschwitz", Autobiografische Aufzeichnungen. (Stuttgart 1958)
- kommandanten i Auschwitz, Rudolf Höss, skriver dagbog før han bliver henrettet i 1947
Levi, Primo: "Hvis dette er et menneske" (Forum 2. udg. 1. oplag 1992, udgivet på italiensk første gang 1947)
- gribende betragtninger om livet som kz-fange og om hierarkiet i kz-lejren Auschwitz
Ritterband, Olly: "Et ord er et skrig. Auschwitz 1944-45" (Kbh. 1998)
Højere fagligt niveau
Gutman, Y. og M. Berenbaum (eds.): "Anatomy of the Auschwitz Death Camp" (Indiana University Press og USHMM 1994)
Hillberg, Raul: "The Destruction of the European Jews" (bd. III), revised and definitive edition (Holmes & Meier, N.Y. 1985)
Höss, Rudolf: "Kommandant in Auschwitz", Autobiografische Aufzeichnungen. Efterskrift af Martin Broszat. Stuttgart, 1958
Pressac, Jean-Claude: "The Machinery of Mass Murder at Auschwitz" (ss. 183-245) og "The Number of Victims" i "Anatomy of the Auschwitz Death Camp" af Y. Gutman og M. Berenbaum (red.), Indiana University Press og USHMM, 1994
"Nazi Mass Murder: A Documentary History of the use of Poison Gas", redigeret af Eugen Kogon m.fl. (1993)
| Chelmno | Auschwitz-Birkenau | Belzec | Sobibor | Treblinka | Majdanek |
© 2002 af Peter Vogelsang & Brian B. M. Larsen. All rights reserved.
Sitet opdateres kun sporadisk. Rapporter dog gerne om faktuelle fejl til denne email