|
|
|
|
Majdanek (Lublin)
Udryddelseslejren Majdanek var placeret i en forstad til Lublin i Generalguvernementet i Polen og gik også under navnet Lublin-Majdanek. Majdanek var
lige som Auschwitz en kombineret kz- og udryddelseslejr.
Lejren var oprindeligt etableret som koncentrationslejr for sovjetiske krigsfanger i 1941. Men fra oktober 1942 startede lejren også som udryddelseslejr
for jøder med anvendelse af gas - både kulilte samt Zyklon B benyttedes i lejrens gaskamre. Mellem 60.000 og 80.000 jøder blev dræbt i Majdanek -
hovedparten i gaskamrene.
Samtidig fungerede Majdanek og dets 14 filiallejre som arbejds-, krigsfange og og koncentrationslejr. Her arbejdede et stort antal fanger umenneskeligt hårdt.
Da den sovjetiske hær befriede lejren 24. 7. 1944, var næsten alle fanger blevet udryddet. Mindst 250.000 omkom i lejrene - enten i gaskamrene eller af det
uhyggeligt hårde tvangsarbejde. Heriblandt de 60.000 - 80.000 jødiske ofre.
> Kort over udryddelseslejre i Polen 1942
Formål - ordren
|
Kz-arbejdsfanger i Majdanek. Copyright USHMM # 50496 |
Efter ordre fra Heinrich Himmler samt aftale mellem Wehrmacht og SS blev sovjetiske fanger overdraget til SS's varetægt inden for rammerne af
"germaniserings-programmet i øst".
Den ledende figur i etableringen af Majdanek var SS- og politilederen i Lublin-distriktet Globocnic. Indtil 1942 var lejrens formål at fungere som
krigsfangelejr ("Kriegsgefangenenlager der Waffen-SS Lublin"). Lige som Auschwitz var Majdanek underlagt det centrale kz-lejrsystem.
En ordre foranstaltet af Himmler dateret 2.10.1941 befalte, at alle kz-lejre i Det Tyske Rige
skulle tømmes for jøder. Disse jøder blev beordret sendt til kz-lejrene Auschwitz og Majdanek (Lublin).
>Tekst 133: Ordren pr. 2.10.1941
|
Dåser med Zyklon B-gas samt gasmaske fundet i Majdanek. Copyright USHMM #13112. |
Men det var først fra oktober 1942, at lejren begyndte at fungere som udryddelseslejr for fjender af Det Tredje Rige - det vil sige primært jøder, men også
sovjetiske krigsfanger og polakker. Lejren blev dermed den 6. i rækken af udryddelseslejre oprettet som følge af nazisternes forsøg på at udrydde jøderne.
Kommandanterne i Majdanek var: Karl Koch (september 1941 - juli 1942), Max Koegel (august - oktober 1942), Herman Florsted (oktober 1942 - september 1943),
Martin Weiss (september 1943 - maj 1944) og Arthur Liebehenschel (maj -juli 1944).
Udryddelseslejren
|
Fanger på tvangsarbejde i Majdanek kz-lejr. Copyright USHMM # 50490 |
Majdanek-komplekset var delt op i 5 afdelinger - udryddelseslejren var "kun" en del af dette kompleks.
Majdaneks udryddelseslejr var præget af at være under improvisation og virkede deraf temmeligt uorganiseret i forhold til de andre udryddelseslejre.
De "dødsdømte" jøder, der ankom til Majdanek, blev modsat proceduren i Aktion Reinhard ikke straks likvideret. I stedet måtte ofrene igennem grufulde dage i
lejren, før de blev dræbt - primært pga. gaskamrenes lille 'kapacitet'.
Derudover foregik henrettelserne af de sovjetiske krigsfanger, de polske og ikke-polske jøder sjældent med gas, men ved massenedskydninger.
Fra oktober 1942 til september 1943 stoppede henrettelser ved skydning næsten helt, primært pga. brugen af gaskamre. Men massehenrettelser ved nedskydning
blev igen taget massivt i anvendelse, da nazisterne den 3. november 1943 ved den såkaldte "Høstfest" (Erntefest) dræbte de sidste fanger i lejren ved en
massenedskydning. Omkring 18.000 jøder blev dræbt på bare én dag! Lignende nedslagtninger fandt sted i hele Lublin-distriktet med 42.000 drab på jøder til følge.
Fra ankomst til …
|
Krematoriet i Majdanek - efter befrielsen juli 1944. USHMM # 28509 |
Jøder blev "indsamlet" i ghettoer, kz-lejre og andre "opsamlingssteder" og deporteret til Majdanek - oftest med togtransporter.
I Majdanek blev der lige som i Auschwitz foretaget en selektion mellem dem, der kunne arbejde, og dem der ikke kunne. De "ikke-arbejdsduelige" blev ført
til gaskamrene, men pga. den begrænsede 'kapacitet' kunne ofrene blive holdt hen i op til flere dage, før de blev gasset - eller skudt.
Den kun 14-årige Halina Berenbaum husker, hvordan selektionen fandt sted:
"SS-mændene arrangerede os i rækker af fem, talte os, og førte os til lejren. Dem, der var taget til side ved selektionen - de fleste var fra
Warszawa-transporten - blev taget til [gas-]kammeret. Det indså jeg først meget senere. Min mor var iblandt de [døds]dømte … Vores bekendtskaber fra
barakken blev ved med at forsikre mig om, at min mor var blevet ført til en anden lejr for at udføre mindre hårdt arbejde med at pille kartofler, og at
jeg skulle være glad… Måske troede de selv på det, for på det tidspunkt vidste ingen af os om eksistensen af gaskamre og krematorier i Majdanek."
Kilde:> Tekst 130: Halina Berenbaum var kun 14 år, da hun ankom til Majdanek
|
Selv om man i første omgang ikke var blevet erklæret "ikke-arbejdsduelig", kunne man som arbejdsfange eller kz-fange i Majdanek ikke føle sig sikker.
Syge, nedslidte eller gamle var blandt de mest udsatte blandt arbejdsfangerne. Men heller ikke børnene var sikre. I juni 1943 skulle børnene fjernes fra
deres mødre i lejrens Afsnit 5, havde nazisterne besluttet. Men da SS-mændene beordrede tælling, og dermed samling af Afsnit 5, løb børnene væk:
"Som om børnene blev guidet af et instinkt, spredte de sig over hele afsnittet i stedet for at samles. SS-mændene hjulpet af Blokführerne og Stubendienst
forfulgte og fangede børnene som hundefangere fanger herreløse hunde."
Kilde:> Tekst 131: Børn gasses i Majdanek
|
De over 100 børn blev efterfølgende ført til gaskamrene!
Ofrene
|
Et bjerg af sko fra ofrene i Majdanek - fundet efter befrielsen. Copyright USHMM #13108. |
Det anslåede antal ofre i både koncentrationslejren og udryddelseslejren Majdanek var på mellem 180.000 og 250.000. Heraf var ca. 60. - 80.000 jøder
- resten var sovjetiske krigsfanger, polske modstandsfolk o.m.a. Antallet af ofre, der blev dræbt i gaskamrene, har været umuligt at fastslå præcist.
> Statistik
"Høstfest": 18.000 drabt på 24 timer
Den 3. november 1943 udførte udefra kommende SS-specialgrupper og politienheder et massemord på 18.000 jøder fra selve Majdanek-lejren og dens underlejre.
Alle 18.000 jøder blev dræbt på blot en enkelt dag - til dansemusik for at overdøve larmen fra massemordet. Jøderne blev samlet i grupper,
ofte 100 ad gangen. 10 ad gangen blev de beordret ned at ligge i massegrave. Specialkommandoerne skød derefter ofrene oppe fra kanten af massegraven.
Det næste hold nøgne jøder blev ligeledes drevet ind i massegraven - og beordret til at ligge sig oven på de døde. De blev også skudt. Når en massegrav
var fyldt, begyndte man at "fylde" den næste op. Mænd blev skudt separat fra kvinder. Sådan gik den 3. november indtil man havde likvideret omkring 18.000
jøder.
"Aktionen fortsatte uophørligt indtil omkring klokken fem om aftenen. SS-mændene, der udførte henrettelserne, blev udskiftet og gik ned i byen til
SS-barakkerne for at spise, mens operationen fortsatte uden pause. I al den tid blev der spillet musik fra to højtalervogne. Jeg kiggede på, hvordan
aktionen skred frem fra det nye krematorium, hvor jeg havde et rum for mig selv og de fanger fra arbejdsholdet, jeg havde ansvaret for."
> Tekst 132: "Høstfest": 18.000 jøder skydes på én dag
|
Mordene den 3. november 1943, den "blodige onsdag", var ikke de eneste denne dag. I hele Lublin-distriktet blev jøder massehenrettet: i arbejdslejrene Poniatowa,
Trawniki og mindre lejre i Lublin-distriktet. Denne dag mistede 42.000 jøder livet i Lublin-distriktet.
Befrielsen
Majdanek blev evakueret, da sovjetiske tropper i juli 1944 nærmede sig Lublin. Lublin og Majdanek blev endeligt befriet den 24. juli af de sovjetiske tropper.
Dermed blev lejren den første udryddelseslejr, der blev befriet.
Vide mere?
Links
> Majdanek - kildetekster
> Generel information om Majdanek - eksternt link
Litteratur
Marszalek, Jozef: "Majdanek. The Concentration Camp in Lublin" (Interpress 1986)
|
|
|